Omsætningen falder i advokatbranchen

Advokatvirksomhedernes omsætning i årets tre første måneder lever ikke op til samme periode sidste år. Det fremgår af Kvartalsstatistik nr. 2 2018 fra Danske Advokater.
I de første tre måneder faldt omsætningen i faste priser med 127 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år, hvor omsætningen lød på 2,6 milliarder kroner i årets første kvartal.
Det svarer til en tilbagegang på 5 procent – vel at mærke fra et højt udgangspunkt. Særligt februar og marts har været noget ringere end sidste år, hvor omsætningen er faldet med henholdsvis 12 og 11 procent. Januar viste fremgang og opvejede de to øvrige måneder.
Danske Advokaters prognose for hele 2018 viser en estimeret omsætning på 13,63 milliarder kroner, hvilket svarer til et fald på cirka 2 procent i løbende priser i forhold til 2017.
Optimismen daler i advokatbranchen
Mazanti efter rekordregnskab: Afgørende at de tunge kræfter er nærværende
Relaterede artikler:
Bruun & Hjejle leverer tocifret omsætningsvækst
For abonnenter