Accura bistår amerikansk selskab i trecifret millionhandel

Advokatfirmaet Accura har rådgivet det amerikanske børsnoterede selskab MTS Systems Corporation i et opkøb af seks selskaber, oplyser firmaet.
Accuras domicil. | Foto: Torben Stroyer/ERH
Accuras domicil. | Foto: Torben Stroyer/ERH

Advokatfirmaet Accura har rådgivet det børsnoterede amerikanske selskab MTS Systems i et opkøb af seks selskaber til en pris på 550 mio. kr. Det oplyser advokatkontoret i en nyhed på sin hjemmeside.

Et hold bestående af 13 Accura-jurister har assisteret i handlen med partner Henrik Juul Hansen, der blandt andet er specialiseret inden for M&A og børs- og kapitalmarkeder, i spidsen.

Accura er ikke et full service-firma, og M&A udgør – sammen med fast ejendom – kerneforretningen i firmaet. Advokatfirmaet har netop fået tilgang af tidligere Plesner-advokater, som skal forstærke M&A-profilen yderligere, og flere fra Plesner er på vej.

MTS Systems Corporation er en leverandør af test- og simuleringssystemer og sensorer, og opkøbet af de seks virksomheder skal styrke firmaets markedsposition inden for vindenergi- og luftfartsbranchen, fremgår det af nyheden.

Firmaet har købt de danske selskaber R&D Test Systems A/S, R&D Engineering A/S, R&D Steel A/S og R&D Tools & Structures A/S samt R&D Prague, der er beliggende i Tjekkiet, og RGDK Engineering Private Limited, som har kontor i Indien. R&D-selskaberne leverer viden og turnkey-løsninger til kunder inden for en lang række brancher, såsom vindenergi og luftfart, fremgår det.

Der er hård konkurrence på det lukrative M&A-marked, hvor både advokater og konsulenthuse kæmper om opgaverne i de store handler. Advokatfirmaet Accura har tidligere på året rådgivet Pensiondanmark i en handel til 1,5 mia. kr.

Accura bistår Pensiondanmark i milliardhandel

Kromann Reumert rådgiver på endnu en milliardhandel 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også