Tidligere forsvarer dømt for at bruge advokattitlen

Den tidligere forsvarsadvokat Hans Boserup er ved Retten i Sønderborg blevet dømt for at kalde sig advokat i perioden efter, at han i 2016 mistede sin advokatbestalling, skriver Jydskevestkysten.
Tidligere forsvarsadvokat Hans Boserup er ved Retten i Sønderborg blevet dømt for at kalde sig advokat, selvom han i 2016 blev frakendt retten til at drive advokatvirksomhed. | Foto: Colourbox
Tidligere forsvarsadvokat Hans Boserup er ved Retten i Sønderborg blevet dømt for at kalde sig advokat, selvom han i 2016 blev frakendt retten til at drive advokatvirksomhed. | Foto: Colourbox

Hans Boserup havde ikke ret til at kalde sig advokat, efter han i 2016 blev frataget retten til at drive advokatvirksomhed. Det fastslog Retten i Sønderborg mandag. Med dommen fulgte en bøde på 3000 kr.

Det skriver Jydskevestkysten.

Forseelsen er sket efter, at Hans Boserup 17. august 2016 blev frakendt retten til at drive advokatvirksomhed i to år.

Ifølge avisen markedsførte Hans Boserup sig i perioden fra 17. august 2016 til 21. februar 2018 som advokat på sin hjemmeside, der hed advokathansboserup.dk.

Det var Advokatsamfundet, som anmeldte den den tidligere forsvarsadvokat i februar 2018, efter Hans Boserup ikke havde reageret på en henvendelse fra brancheorganisationen, skriver avisen.

Hans Boserup forklarede i retten, at han havde 10-12 forskellige domænenavne, og havde gjort alt hvad han kunne for at fjerne advokattitlen.

"Vi er i en periode, hvor jeg rejser meget. Jeg har, som sagt, alle disse domænenavne, der slettes efterhånden efter dommen i august 2016. Men en bliver af ukendt grund ikke slettet. I har ikke fantasi til at forestille jer, hvor mange steder, jeg skal slette og smide ud," sagde Hans Boserup mandag i retten ifølge Jydskevestkysten.

Den 17. august 2019 kan Hans Boserup igen kalde sig advokat.

Omstridt eks-advokat får frataget sin hjemmeside 

Landsret dømmer advokat for læk af fortrolige oplysninger

Advokater går over stregen på sociale medier: "Det er ligesom, klappen går ned"

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også