Retten i Hillerød evakueret efter bombetrussel

Nordsjællands Politi var fredag eftermiddag til stede ved Retten i Hillerød i forbindelse med en bombetrussel. (Opdateret)
Fredag eftermiddag blev Retten i Hillerød evakueret. | Foto: Jens Dresling
Fredag eftermiddag blev Retten i Hillerød evakueret. | Foto: Jens Dresling
af ritzau og steffen moses

Fredag eftermiddag blev Retten i Hillerød evakueret på grund af en bombetrussel.

Det oplyste Nordsjællands Politi på det sociale medie X.

”Vi beder forbipasserende om at følge vores anvisninger på stedet,” skrev politikredsen på X.

Nordsjællands Politi oplyste til Ritzau, at de fik en anmeldelse om, at der klokken 12.28 blev indgivet en bombetrussel mod Retten i Hillerød.

Senere fredag kunne Nordsjællands Politi dog konstatere, at der ikke blev fundet noget mistænkeligt i retten.

”Der pågår videre efterforskning i sagen,” skrev Nordsjællands Politi på X.

I sidste uge modtog Østre Landsret ligeledes en bombetrussel. Det var anden gang inden for få måneder, landsretten blev evakueret på grund af en bombetrussel.

(Opdateret mandag 17. juni kl. 9.32 med oplysninger om, at politiet ikke fandt noget mistænkeligt.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også