Der er bred politisk enighed om, at ventetiderne ved domstolene skal forkortes væsentligt. Men endnu er det ikke lykkedes.

Regeringen foreslår nu et ambitiøst mål om at halvere ventetiden i straffesager og civile sager. Det fremgår torsdag af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

”Retssikkerhed handler også om at få sin sag afgjort indenfor rimelig tid. Derfor mødtes jeg i går med Folketingets partier, så vi sammen kan få fastlagt en ny flerårsaftale for domstolene,” siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.

Ventetiden for straffesager med domsmænd skal nedbringes til 100 dage mod 255 i 2022. Ventetiden for civile sager med hovedforhandling skal være 365 dage mod 668 dage i 2022.

Stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og dommere samt ældre it-systemer er nogle af de udfordringer, domstolene står overfor.

Medierne har beskrevet flere sager, hvor kortere ventetid måske kunne have forhindret nye forbrydelser.

Tirsdag skrev Jyllands-Posten, at gerningsmanden bag et drab på en læge havde ventet halvandet år på at komme for retten i en anden sag.

Tidligere har Ritzau skrevet, at en vanvidsbilist påvirket af alkohol og narkotika i august 2022 var skyld i en 61-årig kvindes død. Et år før kørte han også vildt, men den første sag nåede ikke at blive afgjort i retten før den fatale hændelse.

”Det er så trist. Det er en af de sager, jeg kan få ondt i maven over,” har retspræsident Trine Poulsen tidligere sagt til Ritzau.

Regeringen foreslår også en forenkling af retsplejen, som skal være med til at sikre yderligere en halv milliard kroner i finansiering. Det kommer oveni de 1,8 mia. kr., som regeringen har sat af i sit forslag til en ny finanslov.

”Vi skal have en aftale på plads, der én gang for alle kan få sat ind over for domstolenes udfordringer, herunder bekæmpelse af domstolenes sagsbunker,” siger Hummelgaard.