Partner i Lund Elmer Sandager er død

Nicolai Fløe Jørgensen er gået bort efter længere tids kræftsygdom, oplyser advokatfirmaet. 

Nicolai Fløe Jørgensen har været partner i Lund Elmer Sandager siden 2017. | Foto: Sees media
Nicolai Fløe Jørgensen har været partner i Lund Elmer Sandager siden 2017. | Foto: Sees media

Nicolai Fløe Jørgensen, partner i Lund Elmer Sandager, er død. 

Det skriver advokatfirmaet i en meddelelse på sin hjemmeside. 

Nicolai Fløe Jørgensen kæmpede ifølge meddelelsen i en årrække med en kræftdiagnose. 

”Vi, der var så heldige at kende Nicolai, vil huske ham for hans ordentlighed, hans varme, hans ro og hans store opmærksomhed på sine medmennesker - han var et genuint godt og meget behageligt menneske,” skriver Lund Elmer Sandager i meddelelsen. 

Nicolai Fløe Jørgensen blev advokat i 2002. Han har været partner i Lund Elmer Sandager siden 2017, hvor han arbejdede med transaktioner og generelt erhvervsretlige problemstillinger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også