AdvokatWatch

Rekord: 200 daglige mistanker om hvidvask og terrorstøtte

Hvidvasksekretariatet modtog 73.249 underretninger i 2020. Det er højeste antal nogensinde, viser årsrapport.

Hos Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet landede der i 2020 over 70.000 hvidvaskunderretninger. | Foto: Lars Krabbe

Banker, spiludbydere, advokater og kunsthandlere er blandt dem, der har pligt til at gøre myndighederne opmærksom på mistænkelige transaktioner, der kan pege mod hvidvask eller mulig terrorfinansiering.

Og det skete rekordmange gange i løbet af sidste år.

Hos Hvidvasksekretariatet under Søik – Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – landede der i løbet af 2020 hele 73.249 underretninger om den type økonomisk kriminalitet.

Dermed er der tale om et rekordstort antal. Faktisk det højeste antal nogensinde, lyder det i sekretariatets årsrapport. Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

For blot fem år siden kom der 18.669 underretninger i løbet af hele 2016.

I gennemsnit er der strømmet 200 tip ind hver eneste dag sidste år. Når de er landet på et af sekretariatets borde, bliver underretningerne sorteret og analyseret, før de sendes videre til politiet, Skatteforvaltningen eller en anden myndighed.

Betegnelsen "hvidvask" dækker over forskellige finansielle manøvrer. De har det fællestræk at få penge fra kriminalitet til at se ud, som om de er lovlige.

I alt 19.756 tip blev sendt videre og altså vurderet som brugbare i kampen mod hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, handel med narko, skattesvig og andre former for svindel med offentlige midler og økonomisk kriminalitet.

Det er også det højeste antal nogensinde. Nogle af dem kan dog være underretninger fra tidligere år.

Særligt underretninger om mulig hvidvask fyldte i bunkerne. De udgjorde 94 procent af de samlede tip.

Men mistanke om mulig terrorfinansiering har også krævet flere ressourcer end tidligere.

På blot fem år er antallet af underretninger til Søik – også kaldet Bagmandspolitiet – om mulig finansiering af terror tredoblet.

I løbet af sidste år kom der 494 beskeder om mulig terrorfinansiering til sekretariatet. I 2016 lå antallet på 169. Det fremgik i januar af tal sendt fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg.

Kun én advokat sendte underretning om hvidvask i første kvartal

Hvidvaskkontrollens effekt på advokatbranchen trækker ud

Mere fra AdvokatWatch

Advokatfuldmægtig udvikler app med barndomsven

Det skal gøres lettere at blive mindet om de frister, man som virksomhed har i forhold til indberetning af skat og årsregnskaber. Det er formålet med en app, som juristen Mansour Bandri og konsulenten Resat Durmisi har udviklet.

Tredjepartsfinansiering af danske retsopgør vækker skepsis

Udenlandske investorer har planer om at investere millionbeløb i danske retsopgør, som de egentlig ikke har part i. De håber på et afkast og mener, de hjælper andre med at få retfærdighed. Andre mener, de snarere er gribbe, der vil profitere på andres ulykke.

IP-rådgiver skifter ud på direktørpost

Tidligere Penta-direktør stopper som topchef i rådgivningsvirksomheden Patrade, der beskæftiger sig med immaterialret. Hans afløser kommer fra kommunikationsbranchen.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier