Skatteordførere langer ud efter advokatfirma

(Artikel rettet 26. november som følge af, at DR har rettet fejl i den oprindelige artikel, der citeres fra.)
Skatteministeriet betalte sidste år Bech-Bruun 3,5 mio. kr. for, at advokatfirmaet skulle lave en undersøgelse af en udbytteskandale, som har lænset den danske statskasse for 12,7 mia. kr.
Nu viser det sig dog, at Bech-Bruun selv har rådgivet en tysk bank, der i dag er kendt som en central aktør i sagen om formodet svindel med udbytteskat, skriver DR.
"Hvorfor bliver vi ved med at kaste skatteydernes penge efter firmaer, der er så rådne både moralsk men også lovgivningsmæssigt," lyder det fra SF's skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, over for DR.
Også Venstres skatteordfører, Louise Elholm, og Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, er rystede over sagen. Selv mener Bech-Bruun, at advokatundersøgelsen er troværdig, fordi den ifølge firmaet er foretaget af nogle af firmaets advokater, som ikke har rådgivet virksomheder om udbyttefinten.
Skatteminister kritiserer Bech-Bruun: Burde ikke have undersøgt udbytteskandale