AdvokatWatch

Referater modsiger myndigheders forklaring om nedlukningen af domstolene

Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsens direktør har afvist, at det var regeringen, der lukkede domstolene og afgjorde, hvornår de kunne genåbne. Mødereferater fortæller en anden historie.

Foto: Sanne Vils Axelsen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Nye oplysninger forstærker mistanken om, at domstolenes grundlovsfæstede uafhængighed blev krænket i forbindelse med coronakrisen.

Det vurderer juridiske eksperter på baggrund af mødereferater, som Dagbladet Information er kommet i besiddelse af.

"Referaterne underbygger, at beslutningen om at lukke og om at genåbne domstolene blev truffet af regeringen," siger advokat og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, der har skrevet en rapport om nedlukningen for tænketanken Justitia.

"Det er ikke i overensstemmelse med retsplejeloven og dermed ikke i overensstemmelse med grundloven," siger han til Information.

Der er tale om referater fra møder i den krisestab, som Domstolsstyrelsen nedsatte den 11. marts i forbindelse med statsminister Mette Frederiksens historiske beslutning om at lukke store dele af Danmark ned. Styrelsen har afvist at give aktindsigt i referater fra møderne, men Information er kommet i besiddelse af dem via en kilde med adgang til materialet.

Indholdet står i kontrast til Justitsministeriets og Domstolsstyrelsens forklaringer i sagen. Begge myndigheder har afvist, at det var regeringen, der bestemte, at domstolene skulle lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Og Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, har afvist, at styrelsen blandede sig i, hvilke sager der var kritiske.

Referaterne tegner et andet billede.

"Der er enighed om, at regeringens udmelding indebærer, at domstolene uændret er lukket ned til den 10. maj 2020. Vi er sendt hjem, og må alene udføre kritiske samfundsopgaver," lyder det eksempelvis i et referat fra et møde i krisestaben den 8. april.

Referaterne blev løbende sendt til landets byretspræsidenter til orientering. De viser også, at det blev påtalt, at nogle domstole gennemførte sager, der i krisestabens øjne ikke var kritiske.

"Det er direkte i strid med regeringens og sundhedsmyndighedernes meldinger," lyder det i et referat, hvor det også fremgår, at »det kræver grønt lys fra politisk side (og sundhedsmyndighederne), hvis vi skal gennemføre andet end kritiske sager".

Det blev i den forbindelse indskærpet, at "almindelige" civile sager "aldrig" kunne "være kritiske", og at det samme gjaldt "de fleste straffesager" – også dem der handlede om vold, våben eller voldtægt.

"Jeg har svært ved at læse det her på anden måde, end at man forudsætter, at retspræsidenternes prioritering af retssager må vige for regeringens politik," siger Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, til Information.

Sagen er kontroversiel, fordi grundloven fastslår, at domstolene skal være uafhængige. Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold og skal selv være uafhængig af Justitsministeriet.

"Det er i strid med princippet om domstolenes uafhængighed, at man på den måde går ind og blander sig i, hvordan domstolene tilrettelægger deres arbejde. Og det gør man jo helt klart her," siger Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret på Københavns Universitet, til Information.

Hverken Domstolsstyrelsen eller Justitsministeriet har ønsket at kommentere sagen.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Information.)

Landsdommer revser regeringen for fast greb om den tredje statsmagt

Dommerformand: "Mit klare indtryk er, at det var regeringen, der lukkede os"

Nedlukning af domstole under coronakrisen får hård kritik efter nye oplysninger

Relaterede

advokatwatch trial

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier