Der er fuldt tryk under statens advokatforbrug, der fra 2017 til 2019 er fordoblet fra godt en halv til en hel mia. kr., viser nye tal fra Finansministeriet.

I samme periode er statens forbrug af Advokatfirmaet Poul Schmith, bedre kendt som Kammeradvokaten, kun vokset med 11 pct., og dermed styrtdykker Kammeradvokatens markedsandel hos staten.

I 2017 sad Kammeradvokaten på 87 pct. af statens forbrug af juridisk bistand, mens andelen i 2019 var faldet til 53 pct. Tallene kommer bag på Kammeradvokatens ledende partner Jens Bødtcher-Hansen.

"Tallene overrasker mig, men da jeg endnu ikke har haft lejlighed til at drøfte dem nærmere med Finansministeriet, ønsker jeg ikke at kommentere på dem p.t.," skriver han i en mail til AdvokatWatch.

Konkurrenter oplever ingen ændring

Den meget markante udvikling bliver generelt modtaget med undren i branchen, hvor Kammeradvokatens forhold til staten bliver ivrigt diskuteret.

Det private advokatfirma Poul Schmith har via Kammeradvokataftalen en særstatus i forhold til at lave opgaver for staten. Kritikere mener, at aftalen giver en unfair konkurrencefordel, hvilket Jens Bødtcher-Hansen så sent som i sidste uge afviste.

Det kraftige fald i markedsandel hos staten kunne indikere, at konkurrencen om statens opgaver rent faktisk er blevet markant bedre på kort tid. Men det er nok ikke den rette konklusion.

I hvert fald er det svært at finde advokater, der vil tage æren for at have erobret territorium fra Kammeradvokatens statslige jagtmarker.

To af Kammeradvokatens største konkurrenter i forhold til de offentlige opgaver, Bech-Bruun og Horten, melder begge om stort set uændrede markedsforhold i forhold til staten.

Bech-Bruun har ikke oplevet en betydelig stigning i nye statslige opgaver i perioden 2017-2019, hvor statens forbrug af juridisk bistand er fordoblet, oplyser Bech-Bruun-formand Simon Evers Hjelmborg.

Nogenlunde samme melding lyder fra Hortens ledende partner Finn Schwarz, som føler sig "ret sikker på, at det ikke er indenlandske advokathonorarer, som forrykker billedet".

Usikkerhed om udenlandske advokater

Finn Schwarz har formentlig fat i en vigtig pointe, for det er en meget plausibel forklaring, at hovedårsagen til det stærkt stigende forbrug af juridisk bistand skal findes i sagen om svindel med udbytteskat, hvor staten har hyret udenlandske advokater.

Den teori bliver understøttet af, at den klart største advokatregning bliver betalt af Skatteministeriet, hvor udbyttesagen primært ligger. Ministeriets forbrug er vokset fra 227 mio. kr. i 2017 til 575 mio. kr. i 2019.

Men hvor stor en del af stigningen og Kammeradvokatens tabte markedsandel, der skyldes udenlandske advokater, er uklart.

I Finansministeriets opgørelse over forbruget står der, at tallene dækker over Kammeradvokaten, andre danske advokatfirmaer og udenlandske advokater. AdvokatWatch har bedt Finansministeriet om at udspecificere tallene, men det er tilsyneladende en alt for omfattende opgave.

"Det er ikke muligt at foretage en opdeling på de efterspurgte underkategorier, da det vil kræve en håndholdt gennemgang af fakturaer og en efterfølgende validering hos ministerierne," skriver Finansministeriets presseafdeling, som i øvrigt oplyser, at udgifter til udenlandske advokater, som viderefaktureres af Kammeradvokaten, ikke indgår i opgørelsen over statens forbrug på Kammeradvokaten.

Sidste år viste en aktindsigt, at Skattestyrelsen havde ansat syv udenlandske advokatfirmaer til at rådgive sig og kradse penge hjem i retssager om svindel med udbytteskat.

Dansk Erhverv efterlyser bedre tal

Den uigennemsigtige opgørelse af statens forbrug af juridisk bistand ærgrer Dansk Erhverv.

"De nye tal viser, at der er brug for, at vi får belyst de generelle udgifter til juridisk bistand mere præcist. Blandt andet er det ikke muligt at se udgifterne til udenlandske advokater, som staten har anvendt, og som må formodes at fylde en del," skriver politisk konsulent i Dansk Erhverv, Daniel Møller Jensen, i en mail.

Dansk Erhverv har længe kritiseret Kammeradvokataftalen for at hæmme konkurrencen, og Daniel Møller Jensen bliver ikke mildere stemt af, at de nye tal viser, at Kammeradvokaten har en mindre del af statens juridiske opgaver.

"Tallene ændrer ikke ved det forhold, at den nuværende Kammeradvokataftale skaber store udfordringer med konkurrencen på både det offentlige og private marked," lyder det fra Dansk Erhverv-konsulenten.

Kammeradvokataftalen ventes at komme i centrum, når Konkurrencerådet kommer med sin længe ventede analyse af advokatbranchen. Den er dog, som AdvokatWatch kunne skrive i sidste uge, indtil videre et halvt år forsinket.

AdvokatWatch har lavet beregningerne i artiklen på baggrund af en netop offentliggjort opgørelse over statens konsulentforbrug fra Finansministeriet og den årlige opgørelse over statens forbrug af Kammeradvokaten, som Økonomistyrelsen kom med tidligere i år.

Længe ventet konkurrencerapport om advokatbranchen halvt år forsinket

Kammeradvokat-chef afviser kritik: Det står andre frit for at byde på statsopgaver

Politiker raser over voksende regning til Kammeradvokaten: "Det er helt horribelt"