I to omgange har en landsdommer tjent langt flere penge på bijob, end reglerne giver lov til. Denne optræden kaldes grov af formanden for Den Danske Dommerforening.

Bedømmelsen kan læses i et brev, som dommernes formand, Mikael Sjöberg, tirsdag har sendt til justitsminister Nick Hækkerup (S).

"Jeg skal være den første til at beklage, at en kollega har sat sig groft ud over alle regler og tjent det dobbelte i bibeskæftigelse af, hvad vedkommende må", står der i brevet. Systemet har svigtet, konkluderer formanden.

Samtidig ærgrer han sig over, at en byretsdommer i fem år har bijobbet uden at have fået en formel tilladelse fra Bibeskæftigelsesnævnet. "Det er kort sagt noget rod", skriver Mikael Sjöberg.

Anledningen til brevet til ministeren er, at dagbladet BT i en række artikler har fortalt om dommernes bijob og samtidig har rapporteret om, at sagsbehandlingstiderne ved domstolene stiger.

Men der er ingen sammenhæng mellem de to forhold. Det er som at sammenligne pærer og bananer, mener Den Danske Dommerforening.

Bijobbene - for eksempel i nævn, råd, udvalg og til voldgiftssager - klarer dommerne nemlig i deres fritid. De ekstra indtægter fra det ekstra arbejde går altså ikke ud over domstolenes behandling af de almindelige sager, understreger formanden.

Formanden for Bibeskæftigelsesnævnet er Thomas Rørdam, der er præsident i Højesteret. Han har afvist overfor BT at sætte navn på den landsdommer, der har handlet i strid med reglerne.

De går ud på, at en dommers indtægter ved bijob ikke må overstige 50 procent af dommerens løn i en periode over tre år.

Den kritiserede landsdommer havde en overskridelse på 230.447 kroner i de tre år fra 2016 til 2018. Men også i de foregående tre år tjente vedkommende alt for meget - nemlig 214.426 kroner, fremgår det af en redegørelse fra nævnet.

At det er sket ikke bare i en, men i to perioder er "beklageligt", noterer nævnet. Tilsyneladende vil landsdommerens chef nu holde ekstra øje med hans indtjening på job uden for hovedstillingen.

I øvrigt har nævnet grebet ind ved at begrænse landsdommerens muligheder for at tjene ekstra ved siden af i årene fra 2019 til 2021. Der er sket modregning.

Flere dommere vil bijobbe trods sagspres: "Det er som at bide sig selv i halen"

Dommer overtrådte lønregler over seks år: "Ingen synes det er særligt tilfredsstillende"