Advokatfirma afpresset af hackere

Hackere har angrebet et advokatfirma for at afpresse firmaet for penge.
Danske Advokater skriver på sin hjemmeside, at brancheorganisationen i sidste uge er blevet kontaktet af en medlemsvirksomhed, der var kommet i kløerne på hackere. Det fremgår ikke, hvilket advokatfirma der er tale om.
"Angrebet er et såkaldt ransom-angreb, hvor hackerne krypterer alle virksomhedens data og forlanger betaling for det program, der skal anvendes til at dekryptere data igen," skriver Danske Advokater.
Intet tyder ifølge Danske Advokater på, at hackerne har kopieret advokatfirmaets data, og angrebet er formentlig ikke blevet spredt til andre. Danske Advokater melder ikke noget om, hvordan hackersituationen er blevet løst.
"Vi orienterer om dette for at opfordre medlemsvirksomhederne til at sikre, at de har de nødvendige værn mod sådanne angreb," skriver Danske Advokater.
Relaterede artikler:
It-kriminalitet vokser og stiller nye krav til advokater
For abonnenter
Kampen mod hackere skaber nye opgaver for advokatfirmaer
For abonnenter