Advokat trodser alder og geografi og køber datters firma i Sønderjylland
Han er umiddelbart både for gammel og langt fra rette sted. Men advokat Frode Christensen blæser tilsyneladende på begge dele, for han har slået sig ned i den lille, sønderjyske by Christiansfeld, hvor han i 1974 første gang åbnede advokatkontor.
Frode Christensen har købt sin datter Marianne Betzers advokatfirma, Råd til Advokat, i Sønderborg, og i den forbindelse har han etableret et kontor i Christiansfeld.
Flere advokatfirmaer i provinsen har ellers meldt om svære tider med øget specialisering og hård konkurrence på advokatmarkedet, men den tendens lader ikke til at præge Frode Christensen.
Med 50 års erfaring, blandt andet fra advokatfirmaet Thyssen og Thyssen i Haderslev, tager han sig nu af ejendomshandler, testamenter og ægtepagter i Råd til Advokat. Frode Christensen er uddannet cand.jur fra Aarhus Universitet i 1967 og blev advokat tre år senere. Han har i 20 år været beneficeret forsvarer.
Provinsadvokater lukker firmaet: Ingen vil overtage forretningen