Professor om oplysningspligt ved skatterådgivning: Der er tale om gummibestemmelser

Et lovforslag, der skal implementere et EU-direktiv, som pålægger skatterådgivere en særlig indberetningspligt til myndighederne, har skabt stor debat mellem advokater og revisorer.
Advokaterne så i første omgang ud til at blive fritaget, men skatteminister Morten Bødskov (S) ligger nu alligevel op til, at advokater skal omfattes af den særlige indberetningspligt til myndighederne, når de har rådgivet klienter om aggressiv skatteplanlægning.
Men spørgsmålet er, om det overhovedet kommer til at gøre en forskel, lyder det ifølge DR fra Jan Pedersen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet, der har læst udspillet fra regeringen.
"Om det batter noget, kan jeg godt have min tvivl om. Der er i højeste grad tale om gummibestemmelser. For eksempel skal en ordning indberettes. Men hvad er overhovedet en ordning? Det har man forsøgt at definere, og det er jo meget løs snak, uden at det er særligt præcist, hvad der skal indberettes, og det vil jo ofte stille advokaten i en tvivl," siger Jan Pedersen til DR.
Han sætter desuden spørgsmålstegn ved, om skattevæsenet overhovedet har kapaciteten til at følge med indberetningerne, da den ifølge Jan Pedersen er "meget omfattende".
Revisorer opfordrer advokater til at droppe skatterådgivning
Advokater skal alligevel oplyse om skattespekulation
Direktør i FSR: Revisorerne vil gå i offensiven for at få advokater omfattet af EU-direktiv
Regeringen lægger op til at fritage advokater fra sladreordning
Advokater afviser revisorers ønske om fælles spilleregler for oplysningspligt