Der er sket en markant forandring i fordelingen af mænd og kvinder, når man ser på landets dommerstillinger, de seneste 20 år. I landsretterne er andelen af kvindelige dommere steget fra 20 pct. til 43 pct. de seneste 20 år. Men udviklingen er ikke nået hele vejen til Højesteret, hvor mændene sidder på 13 af de 18 dommerstillinger, skriver Djøfblødet. Det svarer til 72 pct af posterne.

Det er Dommerudnævnelsesrådet, som indstiller, hvilke ansøgere der skal udpeges til Højesteret. Her mener Oliver Talevski, højesteretsdommer og formand for rådet, at det skal være de kandidater, der er mest kvalificeret, som udpeges til højesteretsdommerstillingerne.

"Men når det er sagt, er jeg enig i, at kønssammensætningen i Højesteret er en vigtig problemstilling. Hvis ikke det forhold, at vi i dag har flest kvindelige jurastuderende og flere kvindelige byretsdommere end mænd, efterhånden får udjævnet kønssammensætningen, må vi i rådet se nærmere på årsagerne til det, og hvad der kan gøres for at tiltrække flere kvindelige ansøgere," siger Oliver Talevski til Djøfbladet.

I 2002 udtalte daværende højesteretspræsident Jacques Hermann ifølge Djøfbladet, at problemet ville løse sig selv. Men den holdning deler nuværende højesteretspræsident Thomas Rørdam ikke. Højesteret sidder ikke bare med hænderne i skødet, men er opmærksom på, at domstolen skal "gøre noget for at skabe interesse blandt kvalificerede kvinder for at søge ind ved Højesteret," lyder det fra ham.

Færre søger om at blive dommer — lønnen skræmmer

Kromann Reumert-advokat udnævnt til landsdommer