AdvokatWatch

Advokatbranchen søger nye veje til at betale for skærpet tilsyn

Advokatrådet, der står for at føre tilsyn, har fået flere opgaver, og brancheorganisationen Advokatsamfundet drøfter nu mulige indtægtskilder til at finansiere det skærpede tilsyn. En af mulighederne er at belåne organisationens ejendom, skriver Berlingske.

Peter Fogh er formand for Advokatrådet og har tidligere efterlyst flere ressourcer til at føre tilsyn. | Foto: PR.

Når der bliver skruet op for tilsynet med advokatbranchen, skal brancheorganisationen Advokatsamfundet til at finde ud af, hvordan de ekstra opgaver skal finansieres. Tilsynet bliver almindeligvis finansieret af det obligatoriske medlemskontingent, som advokaterne selv betaler, og nu går overvejelserne i organisationen på, hvorvidt kontingentet skal hæves, eller der skal findes en anden indtægtskilde, skriver Berlingske.

Lægger man samtlige udgifter sammen, som Advokatrådet bruger på at føre tilsyn, ender man med et beløb på omkring 12 mio. kr., forklarer Peter Fogh, formand for Advokatrådet, til avisen. Præcis hvor mange penge, der yderligere skal til for at leve op til lovændringen og de nye opgaver, har formanden ikke et bud på. Det vil først endelig blive bestemt på Advokatsamfundets generalforsamling i maj 2019, hvor budgettet for de næste to år skal vedtages. Der er dog flere muligheder end blot at hæve kontingentet.

"En anden mulighed er at belåne ejendommen. I rådets overvejelser indgår naturligvis flere ting, herunder også en anden prioritering af opgaverne," siger Peter Fogh til Berlingske og tilføjer, at Advokatsamfundet ejer ejendommen Kronprinsessegade 28 i København, som står til en værdi af 18 mio. kr, men at et salg af ejendommen ikke indgår i overvejelserne.

Der er over 6000 advokater i Danmark, som hver betaler et årligt kontinget på 6500 kr., hvilket bringer de samlede indtægter op på over 40 mio. kr., men Advokatsamfundet havde ifølge Berlingske også udgifter for godt 40 mio. kr., og der er derfor ikke mulighed for at hive flere penge ud af budgettet, som det ser ud nu.

En rapport fra revisions- og konsulentfirmaet EY om forsvarsadvokater og advokattilsynet har beskrevet Advokatrådets ressourcer som "utilstrækkelige". Det fik Peter Fogh til i et interview med AdvokatWatch at efterlyse flere ressourcer. Samtidig kunne han fortælle, at rådet på baggrund af anbefalingerne fra EY har iværksat flere nye initiativer og ændringer.

"I lyset af rapporten og de nye tiltag her, så regner jeg med, at der skal tilføres flere ressourcer. Vi har fået nogle flere opgaver, og det, mener jeg, kommer til at kræve ekstra ressourcer," sagde Peter Fogh til AdvokatWatch i oktober og henviste blandt andet til et mere intensivt tilsyn af forsvarsadvokater.

Advokatrådet svarer igen på kritik: Der var flere tilsynsbesøg end tallene viser

Advokater langer ud mod tilsynet med advokater

Formand for Advokatrådet efter kritik af sløset tilsyn: Vi tager EY's anbefalinger til os

Ny rapport retter kritik mod Advokatrådets tilsyn med advokatbranchen

Jagten går ind på rådne advokater

Minister vil skærpe kontrol med advokaters sidevirksomheder 

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

Flere skattesager, en ny bølge af coronaudfordringer og et større fokus på greenwashing kaster mere arbejde af sig for advokater, kunne man læse i AdvokatWatchs spalter i denne uge, som også bød på flere partnerudnævnelser.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier