AdvokatWatch

PA Consulting melder sig ind i kampen om at levere juridisk rådgivning

Det internationale konsulenthus PA Consulting vil nu til at styrke tilstedeværelsen i Danmark og tage del i det lukrative marked for rådgivning. Konsulenthuset forventer ifølge mediet Insidebusiness at opbygge en afdeling med 10-15 specialister inden for risiko- og compliance-rådgivnining.

PA Consulting har hovedkvarter i London, England. Amdi Hansen er landechef i Danmark. | Foto: PR

PA Consulting, et internationalt konsulenthus med base i London, England, vil ind og have en større bid af det danske marked for rådgivning med særligt fokus på finanssektoren herunder risikostyring og compliance-rådgivning. Det skriver mediet Insidebusiness.

Det er et marked, der i øjeblikket er domineret af de store revisions- og rådgivningshuse herunder særligt "the big four", som består af PWC, KPMG, EY og Deloitte. Rådgiverbranchen er ifølge Insidebusiness ved at opbygge specialiserede enheder, der kan imødekomme den stigende efterspørgsel på netop dette område i Danmark.

Eftersom revisions- og rådgivningshusene sidder tungt på det lukrative marked, kan det blive måske blive svært at få en stor andel af rådgiverforretningen. Men der har PA Consulting en fordel af at ligge i krydsfeltet mellem teknologi og finansiel rådgivning, lyder det fra Amdi Hansen, der er partner og dansk landechef i PA Consulting. Han forklarer, at PA Consulting ligger et sted mellem at være et stort revisions- og rådgivningshus og teknologifokuserede rådgivere som eksempelvis SAS Institute og IBM.

"I forhold til konkurrenterne i revisionsbranchen, har vi fuldstændig armslængde til, hvad vi ellers laver, og samtidig har vi den fordel, at vi er enormt stærke på it, mens vi samtidig også er stærke på forretning. Den kombination differentierer os væsentligt i forhold til de andre spillere i markedet," siger Amdi Hansen til Insidebusiness.

Henover de næste år vil PA Consulting opbygge området for rådgivning inden for risikostyring og compliance med 10 til 15 specialister, skriver mediet. Konsulenthuset har også tidligere beskæftiget sig med området, men det har indtil videre foregået ved at "hente den internationale ekspertise ud af London."

PA Consulting betegner sig selv som et innovations- og transformationshus, der fokuserer på implementering.

PWC går til angreb på advokatbranchen inden for M&A 

Det britiske finanstilsyn vil begrænse revisorfirmaers rådgiverforretning 

 

Mere fra AdvokatWatch

143 advokater sidder tungt på trecifret millionmarked

Knap 150 advokater fordelt på mere end 100 forskellige advokatkontorer sidder i dag på langt størstedelen af millionmarkedet for dødsboer, der behandles som bobestyrerboer. Det betyder meget for min forretning, lyder det blandt andet fra advokat.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier