
Landets øverste anklager, rigsadvokat Jan Reckendorff, vil føre sager, som regeringen ønsker det, og det vækker opsigt i juridiske kredse, hvor både domstolene og advokater er bekymrede for den nye linje.
Det skriver Politiken.
Fra Den Danske Dommerforening lyder det fra formand Mikael Sjöberg, at han stadig forventer, at han går ud fra " at den nye rigsadvokat stadig sætter foden ned, hvis det politiske system ønsker en sag ført, som der ikke er udsigt til at vinde," og fra en af landets forsvarsadvokater er der samme skepsis omkring rigsadvokatens linje.
"Det uheldige er, at det nemt skaber en forskelsbehandling mellem personer, så man for eksempel forsørger at få en sag for Højesteret, der har politisk bevågenhed, i modsætning til en tilsvarende sag uden nogen bevågenhed," siger forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen til Politiken.
Michael Juul Eriksen fører blandt andet sager for Loyal to Familia og bandelederen Shuaib Khan.
Også formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg, Karoline Normann, betegner udmeldingen fra rigsadvokaten som usædvanlig.
I et interview med Politiken Søndag sagde Jan Reckendorff, at han "har meget stor lydhørhed over for den siddende regering."
Jan Reckendorff blev udnævnt til rigsadvokat i foråret, efter at den hidtidige rigsadvokat, Ole Hasselgaard, pludseligt og uden nærmere forklaring forlod posten.
Ny rigsadvokat: Jeg fører sagerne, som regeringen ønsker det
Justitsministeren ønsker flere redegørelser på voldtægtsområdet