Pape nedsætter nyt panel med advokater

Et nyt panel, hvor blandt andre advokater får plads, skal komme med bud på, hvordan ofre for voldtægt kan få bedre behandling i retssystemet.
Det er justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der har taget initiativ til panelet, skriver formiddagsavisen B.T.
"Mit første møde efter sommerferien her i ministeriet gik på, at jeg ville have det her panel. Og det skal vi finde folk til nu. I løbet af efteråret skal de komme med deres første tanker. Og det handler ikke om, at det skal være et stort forkromet arbejde med en stor rapport, jeg vil bare gerne have gode idéer," siger Søren Pape Poulsen til B.T.
Panelet bliver nedsat i løbet af efteråret, hvor justitsministeren også forventer, at de første idéer er klar, og det skal foruden advokater bestå af repræsentanter fra politiet og voldtægtsofre.
Mange voldtægter når slet ikke til en domstol, fordi mange ofre ikke anmelder overfaldene. Det er justitsministerens håb, at panelet kan være med til at forbedre systements behandling af voldtægter.
Her er justitsministerens udvalgte til genfødt Tibet-kommission
Forsvarsadvokater om nyt regeringsudspil: Det er en overreaktion