AdvokatWatch

Globale virksomheder flirter med revisionsgiganter om juridiske opgaver

De store revisionsvirksomheder tiltrækker flere og flere globale virksomheder, når der skal vælges juridisk partner til corporate juridisk arbejde.

Foto: PR.

Virksomheder verden over flirter i stigende grad med de store revisor- og rådgivningsvirksomheder frem for advokater, når de skal vælge udbyder af juridisk kompetence.

Det skriver LegalWeek.

Ifølge det britiske branchemedie LegalWeek har blandt andre Adobe Systems valgt et af de fire store revisionsfirmaer til dele af virksomhedens juridiske arbejde internationalt.

Software-virksomheden har skiftet traditionelle internationale og regionale advokatfirmaer ud primært på grund af en mere forudsigelig afregning, fortæller senior director i Adobes juridiske afdeling, Lisa Konie, til LegalWeek.

Branchemediet skriver imidlertid også, at flere store virksomheder stadig er afventende over for at skifte traditionelle advokatfirmaer ud med revisorgiganterne. Det skyldes især, at Big Four - som omfatter KPMG, Deloitte, PwC og EY - stadig mangler helt at bevise, at de er et bedre alternativ til de traditionelle advokatfirmaer.

I Danmark og USA er der fortsat regler for ejerskab i advokatfirmaer, således at et dansk advokatfirma eksempelvis skal være ejet af advokater. Derfor er det også primært i områder som Asien og Storbritannien, hvor advokatfirmaer kan være ejet af ikke-advokater, at revisorkæmperne har størst succes med at erobre markedsandele fra traditionelle advokatfirmaer.

EY dropper insolvensområdet efter endnu en opsigelse

Derfor vil revisorerne bryde advokaters monopol som kuratorer 

KPMG's topchef stopper: "Min mission er complete" 

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier