AdvokatWatch

V: Ny domstol skal hjælpe udsatte i kamp mod systemet

Socialt udsatte har dårlig retssikkerhed, mener Carl Holst (V), der ønsker en såkaldt forvaltningsdomstol. Advokat Mads Pramming er begejsret for forslaget.

Mads Pramming er begejstret for forslaget fra Carl Holst (V) om at etablere en forvaltningsdomstol for socialt udsatte.

Når socialt udsatte kæmper mod det offentlige i sager om eksempelvis tildeling af sociale ydelser, så taber borgerne for ofte.

Det mener Venstres social- og indenrigsordfører, Carl Holst, der ønsker at oprette en forvaltningsdomstol for at styrke borgernes retssikkerhed inden for social- og beskæftigelsesområdet. Det skriver Berlingske.

Han bakkes op af beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V), der også vil lade en del af den dømmende magt kontrollere den udøvende magts forvaltning på området.

Hvis borgere er utilfredse med en afgørelse fra kommunen om eksempelvis førtidspension, kan afgørelsen ankes til Ankestyrelsen, der behandler klager på social- og beskæftigelsesområdet.

Ifølge Venstre læner Ankestyrelsen sig for meget op ad kommunernes afgørelser. Prøves en sag ved en domstol, får den ikke en ordentlig behandling, mener partiet.

"Domstolene går ikke ind i substansen. De siger, at Ankestyrelsen har en særlig erfaring i bevisvurderinger og bistand af fast tilknyttede lægekonsulenter, og at der derfor må foreligge et sikkert grundlag for, at domstolene kan tilsidesætte en administrativ afgørelse om førtidspension," siger Hans Andersen til Berlingske.

Ankestyrelsen omgjorde 38 procent af kommunernes afgørelser på socialområdet i 2017, viste en opgørelse fra Børne- og Socialministeriet i april ifølge Berlingske.

Advokat Mads Krøger Pramming, der arbejder med socialret, er begejstret for forslaget, da han mener, at retssikkerheden på området er under pres.

Pramming oplever at modtage mange klienter, som ifølge ham står med en rigtig god sag, men som ikke kan vindes, fordi domstole ikke vil blande sig på området. Han mener derfor, at magtens tredeling er sat ud af kraft.

"Domstolene vil ikke røre det med en ildtang, nærmest uanset hvad for en situation du er i," siger han til Berlingske.

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, er ikke afvisende over for Venstres forslag.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra hverken Socialdemokratiet eller regeringens børne- og socialminister, Mai Mercado (K).

/ritzau/

Straffesager skal fremover afvikles hurtigere end i dag

Advokat kritiserer Løkkes konstatering om hadforbrydelse

Advokater: Regeringens ghettoudspil bryder princippet om lighed for loven

Dommere om begrænsninger for fuldmægtige: Forsvarsadvokat er et personligt hverv

Relaterede

advokatwatch trial

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier