Revisorer vokser hurtigere end advokater

Revisorerne har de senere år været væsentligt dygtigere end advokaterne til at få forretningen til at vokse.
Det viser en ny analyse fra FSR Danske Revisorer ifølge Berlingske Business.
Efter en periode med tomgang under finanskrisen har revisorbranchens omsætning sat rekord tre år i træk og landede i 2017 på over 18 mia. kr., viser analysen. Siden 2014 er omsætningen i revisorbranchen vokset 17 pct. mens advokatbranchen er vokset 10 pct.
Advokatbranchen omsatte i 2017 for 13,5 mia. kroner.
Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR, mener branchens evne til at følge med den digitale udvikling er afgørende for væksten de kommende år.
"Der er ingen tvivl om, at hvis revisorbranchen fortsætter med at foretage betydelige investeringer for at kunne levere ydelser til den digitale og datadrevne virkelighed, som virksomhederne befinder sig i, så vil du se en fortsat betydelig vækst," siger hun.
DLA Piper-chef om dyrt omstillingsår: "Det har både kostet tid og penge"
Høj aktivitet i andet halvår trækker Bech-Bruuns omsætning frem
Virksomhedsjuristers største hovedpine: Få styr på advokatfirmaerne