AdvokatWatch

DLA Piper vil bide skeer med de største på transaktionsområdet

Kunderne skal i langt højere grad kigge DLA Pipers vej, når der skal vælges rådgivere i forbindelse med ejendomshandler. Ansvaret for at løfte opgaven hviler på den 33-årige partner Emilie Møllers skuldre.

"Vi skal op blandt førstevalgene, hvilket vil sige, at vi skal spørges på linje med firmaer som Plesner, Accura, Bruun & Hjejle og andre af de store, der sidder med transaktionerne," siger Emilie Møller, der er partner i DLA Pipers afdeling for fast ejendom. | Foto: Google Maps

33-årige Emilie Møller har fået til opgave at bringe DLA Piper til tops i transaktionsmarkedet, hvor Accura for nylig fleksede musklerne, da selskabet løb af sted med flere Plesner-profiler, heriblandt halvdelen af partnerne i konkurrentens afdeling for fast ejendom.

Målet er klart for partneren, der står i spidsen for transaktionsområdet i DLA Pipers afdeling for fast ejendom.

"Inden for to år skal jeg have bragt DLA Piper i en position, hvor vi er et af de advokatfirmaer, der altid bliver spurgt. Vi skal op blandt førstevalgene, hvilket vil sige, at vi skal spørges på linje med firmaer som Plesner, Accura, Bruun & Hjejle og andre af de store, der sidder med transaktionerne," siger Emilie Møller til Estate.

Hun ser stadigvæk internationale investorer med stor interesse for Danmark, som er på vej ind i markedet, og planen er at gå efter både nye og eksisterende investorer, lyder det.

Det er et år siden, at Emilie Møller takkede ja til tilbuddet om at blive partner i DLA Piper med udelukkende fokus på transaktioner efter tre år i Plesner, hvor advokaten også beskæftigede sig med fast ejendom.

"Emilie Møller er en fagligt meget stærk advokat, som skal være med til at styrke vores profil og position på markedet for ejendomstransaktioner. Hun har deltaget som rådgiver i en række af de største transaktioner inden for de seneste år, og hun evner at kombinere sin viden om fast ejendom med selskabsstrukturer og finansiering," udtalte Martin Lavesen, managing partner i DLA Piper Danmark, ved den lejlighed i en pressemeddelelse.

Emilie Møller, der fik sin beskikkelse i 2013, indledte karrieren hos Lett (nu DLA Piper), hvor hun var i over otte år. Blandt hendes klienter finder man internationale investorer som Blackstone, danske aktører som Pædagogernes Pension (PBU) og mindre ejendomsselskaber som Baunsøe Ejendomme, skriver Estate.

DLA Piper henter ny ejendomspartner hjem fra Plesner

Plesner slår afdelinger sammen efter partnerflugt

Plesner knækket på fast ejendom 

Mere fra AdvokatWatch

Mindre advokatkontor lukker

Det københavnske advokatfirma Adlex Advokater er ophørt pr. 1. oktober. Medstifter kaster sig over andre forretninger, mens en anden advokat fortsætter i eget navn.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier