
Et kommunalt udbud om bredbåndsaftale i Ringkøbing-Skjern Kommune er endt i dyre regninger for kommunen, som nu har brugt 200.000 kr. på juridisk bistand, fordi en teleanalytiker har søgt aktindsigt i sagen. Det skriver Jydskevestkysten.
Kommunen betalte 8 millioner kroner, da de trak sig fra en indgået bredbåndskontrakt, og da teleanalytiker John Strand ønskede aktindsigt i grundlaget for millionerstatningen, blev advokatfirmaet Bech-Bruun trukket ind for at hjælpe.
"Almindeligvis har vi kompetencerne i huset til at vurdere ansøgninger om aktindsigt. Vi har pligt til at gennemføre en juridisk vurdering af, hvad vi kan og må udlevere. Denne sag var speciel og omfattede en hel del dokumenter, og derfor vurderede vi, at det var nødvendigt med ekstern bistand," siger leder af digital udvikling og kommunikation, Jesper Lemming, til Jydskevestkysten.
Ifølge mediet er John Strand ikke i tvivl om, at advokatfirmaet kom ind over sagen for at mørkelægge informationer.
Kommuner vil have konsulentudgifter frem i lyset
Advokater over 1,5 mio. kr. fra hinanden i udbudsrunde: "En atypisk stor forskel"