AdvokatWatch

Kromann Reumert og Adecco taber skattesag i landsretten

Dom i Østre Landsret i sag om transfer pricing går imod den danske afdeling af den globale vikarkoncern og selskabets advokat Arne Møllin Ottosen, tidligere managing partner i Kromann Reumert, der har anket afgørelsen til Højesteret.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den danske afdeling af det globale vikarbureau Adecco og selskabets advokat Arne Møllin Ottosen fra Kromann Reumert lider nederlag i Østre Landsret i sag om transfer pricing, skriver Børsen.

I ny dom fastslår retten, at Adecco i Danmark i perioden 2006-2009 har sendt royalties for 84 mio. kr. ud af landet til Adeccos hovedkvarter i Schweiz, selv om værdien af at bruge Addecos varemærke har været tæt på nul. Samtidig har vikarbureauet nægtet at give en række opklarende oplysninger til Skatteministeriet i processen, viser dommen. Dermed tager skattemyndighederne stikket hjem i landsretten. Afgørelsen er dog anket til Højesteret.

"Efter flere markante nederlag har dommen formentligt affødt et lettelsens suk i Skattestyrelsen. Endnu et nederlag i en stor transfer pricing-sag ville nemlig have øge presset på styrelsen i forhold til at forklare, hvorfor de har så svært ved et vinde sager inden for dette område. Men der vil nok blive bidt negle, indtil Højesterets dom foreligger," siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisions- og rådgivningsfirmaet BDO, til avisen.

Tidligere i år satte Arne Møllin Ottosen, der er tidligere managing partner i Kromann Reumert, på vegne af Microsoft staten på plads i Højesteret i en principiel sag om transfer pricing. Hverken Adecco eller Arne Møllin Ottosen har ønsket at kommentere Østre Landsrets dom over for Børsen.

Kromann Reumert-advokat sætter staten på plads i Højesteret

Advokat venter flere opgør om virksomheders skat

Relaterede

advokatwatch trial

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier