AdvokatWatch

Danske Advokater: Ærgerlig dom om ansvar for tinglysningskaos

Staten i skikkelse af Domstolsstyrelsen kan ikke holdes økonomisk til ansvar for de tab, som den forsinkede digitale tinglysning for 10 år siden påførte borgere og virksomheder, afgjorde Østre Landsret mandag. Det er en ærgerlig afgørelse, lyder det fra Danske Advokater.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det vækker ærgrelse hos brancheforeningen Danske Advokater, at Østre Landsret mandag frifandt Domstolsstyrelsen for ansvar i forbindelse med lanceringen af den digitale tinglysning i for 10 år siden.

"Danske Advokater har i en årrække presset på for at få prøvet, om staten kunne stilles til ansvar for, at den digitale tinglysning kom skidt fra start i 2009. Det kostede en række borgere og virksomheder penge, når handler ikke kunne gennemføres – og tusindvis af timers frustration i advokatvirksomhederne," skriver organisationen, der betegner dommen som "ærgerlig".

Ifølge dommen fra Østre Landsret får finanssektoren hele ansvaret for den katastrofale implementering af den digitale tinglysning. Finanssektoren sendte nemlig omkring 200.000 pantebreve til tinglysning ved åbningen af det nye system.

Men pantebrevene skulle blot konverteres fra papir til det digitale system og havde ingen praktisk betydning for igangværende bolighandler. Domsstolsstyrelsens disponering med omgående konvertering satte derfor en prop i hele systemet, lyder det fra søsterorganisationen Danske Boligadvokater, som har bakket foreningen Gruppesøgsmål.nu op i sagen.

"Det er meget underligt, at Landsretten ikke forholder sig til det faktum, at det var Domsstolsstyrelsen, som traf beslutning om at allokere alle tilgængelige ressourcer til denne konvertering, som ikke var hastende, og dermed tilsidesatte tinglysning af nye og aktive handler. En meget væsentlig del af de problemer, som de bolighandlende blev ramt af, skyldes netop denne mærkværdige disponering," siger Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater i en pressemeddelelse.

Domstolsstyrelsen frifundet for kaos ved digital tinglysning 

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier