
Flere mediers omtale af advokatfirmaet Bech-Bruun og virksomhedens rolle i sagen om udbytteskat har ifølge virksomheden indeholdt beskyldninger, der ikke er dækning for. Derfor trækkes de nu tilbage og berigtiges.
Et af dem er DR, der i artikler 1. og 2. november brugte formuleringen, at Bech-Bruun "har rådgivet udenlandske spekulanter om, hvordan man kunne hive milliarder op ad den danske statskasse". Dette er der ikke belæg for, oplyser DR i en berigtigelse.
Tre andre formuleringer, nemlig at Bech-Bruun "har været tæt på bagmændene i svindelkomplekset", at virksomheden "har lavet en vurdering, der blåstempler fiktive værdipapirhandler" og at Bech-Bruun har "været direkte involveret i det juridiske grundlag for svinden mod Danmark" har DR heller ikke haft belæg for.
"DR beklager," lyder det i DR's artikel mandag, som redaktionschef Bjørn Lambek er afsender på. De oprindelige artikler er rettet og med oplysning om rettelserne i bunden.
Bech-Bruun opdaterede søndag sin redegørelse fra forrige uge omkring den rådgivning, virksomheden har ydet. Heri kommer virksomheden med nye forklaringer og lægger samtidig afstand til sin første redegørelse, som Bech-Bruun udarbejdede i huj og hast, da skatteminister Karsten Lauritzen (V) på et pressemøde udtrykte forventning om en meget hurtig redegørelse.
Bech-Bruun skifter forklaring om udbyttesagen
Skatteminister vil have undersøgt Bech-Bruun
Bech-Bruun huser storbank dømt for udbyttesvindel i Schweiz
Fratrådt Bech-Bruun-advokat vinker farvel til bestyrelsesposter