AdvokatWatch

Svindelmistænkt ventes til Danmark fredag

Svindelmistænkte Britta Nielsen rejser måske fra Johannesburg torsdag aften, siger hendes forsvarsadvokat.

Foto: Thomas Borberg, Jyllands-Posten

Svindelmistænkte Britta Nielsen, der mandag morgen blev anholdt i Sydafrika, kommer muligvis til Danmark på fredag.

Flybilletter fra Johannesburg torsdag aften er således allerede bestilt, oplyser kvindens forsvarsadvokat i Sydafrika, Gerhard Landman.

"Hun flyver fra Johannesburg på torsdag fra O.R. Tambo International Airport kl. 20.00, så hun burde ankomme til Danmark i løbet af fredagen," siger forsvarsadvokaten.

Ifølge forsvarsadvokaten er det en repræsentant for de danske myndigheder, der har bestilt flybilletterne.

En pressemedarbejder fra det danske bagmandspoliti (SØIK) afviser dog, at flybilletterne skulle være bestilt.

"SØIK afventer, at de sydafrikanske myndigheder tager stilling til udleveringsanmodningen," siger pressemedarbejder Simon Gosvig og tilføjer:

"Det er overhovedet ikke det rigtige tidspunkt at begynde at tale om flybilletter," siger han.

Et retsmøde om Britta Nielsens udlevering finder sted torsdag. For at Britta kan blive udleveret, skal en dommer godkende udleveringen.

Britta Nielsen har været international eftersøgt siden begyndelsen af oktober, efter at det kom frem, at hun har stjålet 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen, hvor hun var ansat.

Pengene er taget fra styrelsens satspuljemidler, der skal hjælpe socialt udsatte.

Mandag morgen oplyste anklagemyndigheden på Twitter, at Britta Nielsen var blevet anholdt i Johannesburg i Sydafrika.

Senere samme dag blev hun stillet for en dommer, der skulle tage stilling til, om den 64-årige kvinde skulle varetægtsfængsles, skriver Ekstra Bladet.

Avisen var til stede i retten og kunne efterfølgende berette, at Britta blev ført videre til en arrest.

I sidste uge blev en anden mand anholdt i sagen i den internationale lufthavn i Johannesburg, da han forsøgte at rejse ud af landet.

Han er mistænkt for hæleri af særlig grov beskaffenhed. Han har angiveligt fået del i de penge, som 64-årige Britta Nielsen ifølge Bagmandspolitiet har svindlet sig til i Socialstyrelsen.

Fra skuespiller til forsvarsadvokat: Jeg har altid tænkt advokatgerningen som en tiltalende karrierevej  

Mere fra AdvokatWatch

Fond tog risikoen med stort ejendomsprojekt – formandens søn står til gevinst

Fond med advokater i spidsen har investeret millioner i stort byudviklingsprojekt ved Roskilde, hvor formandens søn står til at få del i afkastet. Bestyrelsen er inhabil, og fondens overlevelse er i fare, lyder det i ekstern juridisk vurdering, som fonden har fået lavet. Vurderingen bliver "taget meget alvorligt," siger direktør og bestyrelsesmedlem.

Advokatguiden ansætter ny direktør

Den nordiske platform Advokatguiden, der giver mulighed for at sammenligne advokater, har fået ny direktør. Firmaet sigter nu efter international udrulning.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier