AdvokatWatch

En, to, tre, mange: Advokat får niende bøde af Advokatnævnet

En gammel kending hos Advokatnævnet har nu fået sin niende bøde siden 2007 for tilsidesættelse af god advokatskik.

Foto: Colourbox

Advokat Gert Verner Jørgensens navn dukker med jævne mellemrum op hos Advokatnævnet, og nu har advokaten med base i Kolding fået endnu en bøde.

Det viser en kendelse af den 29. november 2017, som netop er blevet offentliggjort på Advokatnævnets hjemmeside.

Af kendelsen fremgår det, at Gert Verner Jørgensen havde kørt en boligretssag, hvor hans klient havde fået medhold. Det betød, at modparten blev dømt til at betale 20.552,92 kr. plus procesrenter samt 16.380 kr. i sagsomkostninger, som vedkommende også betalte inden for aftalte tidsfrist. Alligevel valgte Gert Verner Jørgensen at overgive sagen til fogedretten. Han trak derefter sagen tilbage igen.

Klageren, som er samme person, der blev indkaldt til fogedretten på trods af, at han havde betalt det skyldige beløb, har klaget over Gert Verner Jørgensen for at tilsidesætte god advokatskik. Det har Advokatnævnet givet klageren ret i.

Klageren har derudover klaget over, at Gert Verner Jørgensen havde kontaktet vidner både før og efter boligretssagen og desuden orienteret en af klagerens kollegaer om sagen. Dette klagepunkt afviste Advokatnævnet dog.

Samlet set udløste det en bøde på 20.000 kr. til advokaten, der efterhånden kan kalde sig en garvet herre ud i sanktioner. Bøden er nemlig den niende i rækken siden 2007. Senest fik han en bøde på 40.000 kr. den 12. april 2016 og en tillægsbøde på 60.000 kr. den 20. december 2016.

Dengang sagde formand for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg, Martin Lavesen, til Jydske Vestkysten, at en bøde på 60.000 kr. gives, når der er tale om enten grove tilfælde eller gentagelser, der dog påpegede, at han ikke kommenterede den enkelte sag.

”Men jeg kan sige, at en bøde på 60.000 kroner er et godt stykke over normalbøden, og det er ikke ofte, at der er bøder i den størrelsesorden. Typisk vil det være udtryk for en uacceptabel adfærd. Og det er bestemt ikke noget, vi ønsker forbundet med advokatstanden,” sagde han til avisen.

I den nye kendelse bemærker nævnet da også, at det er en herre med flere bøder i bagagen, som nu er blevet dømt igen.

”Advokat Gert Verner Jørgensen er pålagt talrige sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik…,” skriver nævnet.

AdvokatWatch har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Gert Verner Jørgesen.

Dømte advokater bidrog med mere til statskassen i 2017

Advokat fortsætter på ulovlig vis: Fremstår som advokat trods frakendelse af beskikkelse  

Nævnet følger i landsrettens fodspor: Frakender advokat hendes beskikkelse

Ny bøde til advokat med strøm af klagesager 

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

Dommers adfærd på Facebook kom igen i fokus i denne uge, hvor Dansk Folkeparti holdt sommergruppemøde. Derudover fandt historier om blandt andet erhvervsjurister og barselsvilkår vej til spalterne.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier