AdvokatWatch

Esbjerg-advokater sælger københavnsk boligejendom

Kirk Larsen & Ascanius bistår i salget af en boligejendom på 6700 kvm i København, der bringer købers aktivmasse i Danmark forbi 10 mia. kr.

Patrizias hovedkvarter i Augsburg i den sydtyske delstat Bayern. | Foto: PR.

Den tyske ejendomsinvestor Patrizia har købt en ejendom på 6700 kvm med 71 boliger ved kanalen på Teglholmen i København. Opkøbet øger Patrizia aktiver under forvaltning (AUM) i Danmark til 10 mia. kr.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Denne turnkey-investering er en unik mulighed for at opkøbe en ejendom af høj kvalitet i en af Europas mest lovende og beboelige hovedstæder. Københavns befolkningstilvækst kombineret med ejendommens attraktive beliggenhed betyder, at investeringen kommer til at give et stabilt afkast til vores investorer over de kommende år," siger Louise Hertz, Patrizias danske landechef, i meddelelsen.

Ejendommen er under opførelse af entreprenørkoncernen KPC og bliver afleveret indflytningsklar i juni 2019, fremgår det. Sælger er et konsortium bestående af KPC og Reka, som har udviklet og opført flere projekter i området i samarbejde med advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius.

Opkøbet sker på vegne af Patrizias paneuropæiske boligfond Patrizia Wohn-Invest Europa I. Fonden har et mål om en samlet investeringsvolumen på 4,5 mia. kr.

Patrizia Immobilen, der forvalter ejendomsaktiviteter for knap 298 mia. kr., har været på ejendomsmarkedet i Europa i mere end 35 år som aktivt investeringsselskab.

Kapitalforvalterens aktiviteter inkluderer opkøb, administration, repositionering og salg af bolig- og erhvervsejendomme gennem egne investeringsplatforme.

Patrizia har 24 kontorer globalt i bl.a. Japan, Hongkong, Sydkorea, Australien, USA og på tværs af Europa. Man er primært porteføljemanager for bl.a. forsikringsselskaber, pensionsfonde og uafhængige fonde.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch.)

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier