Der er brug for handling i lyset af de spritnye tal, der viser, at statens udgifter til Kammeradvokaten igen når nye højder.

Sådan lyder det fra Preben Bang Henriksen, retsordfører hos Venstre, efter det i en ny opgørelse står klart, at staten sidste år købte ydelser af Kammeradvokaten for 639 mio. kr. En stigning på 19 mio. kr., svarende til 3 pct., mod året før. 

”I min optik er det en konsekvens af, at man har et monopol på området, så det er klart, der skal ske noget, og der skal ske noget nu” siger Preben Bang Henriksen til AdvokatWatch.

”Det går åbenbart kun én vej. Skiftende regeringer har forsøgt at dæmpe udviklingen, og det er unægteligt ikke lykkedes,” tilføjer han.

Retsordføreren, der er kendt kritiker af kammeradvokatordningen, og som også sidder i en regering, der i regeringsgrundlaget bebudede at kigge ordningen efter i sømmene, mener, at behovet for handling bestemt ikke er blevet mindre. 

”Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at når de stiger, så fremskynder det behovet for en revidering i indeværende folketingsår,” fastslår Preben Bang Henriksen. 

Hos SF er retsordfører Karina Lorentzen heller ikke begejstret over tallene. 

”Jeg synes ikke, det er særligt hensigtsmæssigt, at det stiger, når nu vi er optagede af at få et mindre forbrug af Kammeradvokaten. Jeg tænker, vi må bede om en forklaring på, hvad stigningen skyldes.” 

De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, er mindre hård i kritikken. Kammeradvokaten løser opgaver af høj kvalitet, mener retsordføreren, der dog er åben for at kigge på ordningen. 

”Derfor kan dét at dele nogle af Kammeradvokatens opgaver ud til flere advokatfirmaer godt give mening for at sikre mere konkurrence. Så vi er bestemt åbne for at starte i det små.”

Dansk Erhverv, der gentagne gange har rejst kritik af ordningen med Kammeradvokaten, mener, at det er nødvendigt at ”markedsprøve statens indkøb, akkurat som det sker på andre områder, for at sikre at man får den bedst mulige ydelse for pengene”. 

”Opgørelsen viser derfor, at det haster med at få omsat ambitionen fra regeringsgrundlaget til reel handling,” udtaler Niels Hovmand, chefkonsulent i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar til AdvokatWatch.

Flere årsager

Kammeradvokatens ledende partner, Jens Bødtcher-Hansen, peger på flere ting, når han skal forklare regningen på 639 mio. kr. i 2022.

Han fremhæver først og fremmest bistand i kølvandet på coronapandemien. Det gælder ifølge ham hjælp til både det regulatoriske i form af kompensationspakker og hjælp til at standardisere behandling af sager og ansøgninger.

Også Forsvaret og krigen i Ukraine har afstedkommeret et øget behov for bistand i den sammenhæng, lyder det.

Dertil er der ”ganske meget hjælp til regeringens visionære projekter med energiøer, havvind med videre,” som også har fyldt en del, og hvor krigen i Ukraine også har øget behovet yderligere.

Inflationen er ifølge Jens Bødtcher-Hansen også med til at forklare væksten.

”Men det er dog bemærkelsesværdigt, at det set med Finansministeriets briller er blevet en mere attraktiv aftale hen over året. Vores satser er nemlig steget væsentligt mindre end nettoprisindekset og mange af vores konkurrenters satser.” 

Afviser behov for ny model

Skal Preben Bang Henriksen pege på en alternativ model til statens forbrug af advokatydelser, er han ligesom de andre retsordførere tilhænger af at udlicitere opgaverne til flere advokatfirmaer.

”Det gør man i samtlige andre lande i verden, og er der så noget, som det nuværende kontor er specialister i, jamen så kan det da ikke udelukkes, at de skal have en fortrinsstilling, men det gælder ikke samtlige juridiske emner i kongeriget Danmark,” siger han. 

Her spiller begrebet ”Danmark i balance” også ind, mener han. 

”Jeg har vanskeligt ved at se, at en helt banal sag, som staten er involveret i ved Retten i Hjørring eller Sønderborg, at der kommer en advokat fra København rejsende for at føre den sag. Det er Danmark i ubalance.” 

Jens Bødtcher-Hansen afviser behovet for at ændre modellen, som den er. 

”Al erfaring viser, at det her samlet set er den model, der fører til den mest effektive udnyttelse af ressourcer. En atomisering af ordningen med flere advokater vil alt andet lige føre til et langt større samlet timeforbrug.”

”Det vil betyde, at den dybe tallerken skal opfindes igen og igen. Det skaber også nogle betydelige retssikkerhedsmæssige udfordringer med risiko for forskelsbehandling af borgere og virksomheder, hvis flere advokatkontorer rådgiver forskelligt.”