Justitsminister: Der skal mere end "et fingerknips" til for at løse problemer

Der lægges med regeringens finanslovsforslag op til, at der skal afsættes flere millioner kroner til at bekæmpe sagsbunkerne i retsvæsenet i år.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at regeringen nu prioriterer penge til domstolene. | Foto: Jacob Ehrbahn
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at regeringen nu prioriterer penge til domstolene. | Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU

Regeringen rækker ud til retsvæsenet, der er præget af lange ventetider og store sagsbunker.

Med forslaget til finansloven for 2023 vil SVM-regeringen afsætte 32,2 millioner kroner ekstra til bekæmpelse af sagsbunkerne ved domstolene i år.

Det oplyser Justitsministeriet torsdag, hvor finanslovsforslaget er blevet offentliggjort.

Pengene er en del af en økonomisk indsprøjtning på samlet cirka 185 millioner kroner til domstolene, som regeringen foreslår.

De resterende 150 millioner kroner er til en videreførelse af domstolenes eksisterende indsatser, da flerårsaftalen for domstolene udløb med udgangen af 2022.

En ny flerårsaftale ventes at være forhandlet på plads i år, så den kan træde i kraft 1. januar 2024.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at regeringen nu kan prioritere penge til yderligere bekæmpelse af bunkerne, ligesom der er sat penge af til at fortsætte tidligere indsatser mod bunkebekæmpelse.

”Vi kan ikke med et fingerknips løse problemerne her og nu, men ved at tilføre yderligere ressourcer allerede i år kan vi hjælpe med at lette presset hos domstolene,” siger han i en pressemeddelelse.

Ved siden af pengetilførslen er det såkaldte Rørdam-udvalg ved at se på, hvordan man kan få ventetiderne ned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også