AdvokatWatch

Anklagere og dommere frygter øget pres: Vil have domstolene med i politireform

Det går galt, hvis domstolene ikke også får tilført ressourcer i forbindelse med en politireform, mener Dommerforeningen. De offentlige anklagere er enige og frygter samtidig stort pres på anklagemyndigheden.

"Der er en udbredt misforståelse blandt politikere om, at vi kan optimere og reformere os ud af den her situation. Det kan vi ikke," siger Dommerforenings formand, Mikael Sjöberg. | Foto: Miriam Dalsgaard

Sagsbehandlingstiderne i det danske retssystem skal ned. Det slog justitsminister Nick Hækkerup (S) fast, da han mandag præsenterede regeringens udspil til en reform af politi og anklagemyndighed.

Men den ambition er helt urealistisk, mener Dommerforeningen. For mens der er penge til politiet og anklagemyndigheden i udspillet, er der ikke afsat flere midler til de hårdt pressede domstole.

"Hvis man tilfører anklagemyndigheden ressourcer uden samtidig at tilføre domstolene ressourcer, går det galt," siger Dommerforenings formand, Mikael Sjöberg, til AdvokatWatch.

Nick Hækkerup lægger op til at løfte bevillingen til politiet og anklagemyndigheden med 596 mio. kr. i 2021, stigende til 792 mio. kr. i 2024.

"Der er alt for lange sagsbehandlingstider," sagde ministeren på mandagens pressemøde, der foregik foran den lokale politistation i Frederikssund.

Så langt er Mikael Sjöberg fuldstændig enig med Nick Hækkerup. Dommerformanden har således selv siddet med i en arbejdsgruppe, der for et par måneder siden afleverede en rapport, der viste, at sagsbehandlingstiden i straffesager er steget med en tredjedel over de seneste fem år.

Ministeren og dommerformanden er sådan set også enige om, at man er nødt til at se på sagspresset hos domstolene, hvis man for alvor skal problemerne til livs. Det anerkendte Nick Hækkerup også på pressemødet, men "vi starter med politi og anklagemyndighed", sagde ministeren.

Dommere afviser gratis løsninger

I regeringens udspil står der ligeledes, at "regeringen er meget bevidst om, at en reduktion af sagsbeholdningen i politiet og anklagemyndigheden risikerer at føre til flaskehalse i de øvrige myndigheder i straffesagskæden".

Regeringens løsningsforslag er, at der igangsættes "et arbejde, der skal identificere og iværksætte konkrete tiltag, som kan styrke sagsbehandlingen og reducere sagsbehandlingstiden", står der i udspillet.

Regeringen lægger med andre ord op til justeringer og optimeringer, der ikke koster det store.

Og det er her, at enigheden mellem Nick Hækkerup og Mikael Sjöberg kommer til et brat ophør. For dommerformanden afviser kategorisk, at sagspresset hos domstolene kan løses ved at justere og optimere. Der skal penge på bordet.

"Der er en udbredt misforståelse blandt politikere om, at vi kan optimere og reformere os ud af den her situation. Det kan vi ikke. Det er desværre ikke muligt. Vi kan gøre noget, men vi er dér, hvor flere besparelser risikerer at udfordre retssikkerheden," siger Mikael Sjöberg.

Man skal kigge på hele straffesagskæden, for vi skubber jo bare bolden videre til domstolene.

Line Scharff, formand for Foreningen af Offentlige Anklagere

Domstolenes økonomi ligger i en separat aftale, der løber indtil 2022. Men dommerformanden vil have domstolenes samlede økonomi med ind på forhandlingsbordet, når regeringen den kommende tid skal finde fælles fodslag med Folketingets andre partier om en politireform.

"Jeg vil sige, at tiden er moden til, at man ikke bare laver en lappeløsning, men at man i de her forhandlinger også ser på domstolenes samlede økonomi," siger han.

Samme melding lyder fra Line Scharff, der er formand for Foreningen af Offentlige Anklagere.

"Man skal kigge på hele straffesagskæden, for vi skubber jo bare bolden videre til domstolene," siger hun.

Tilbage i januar sagde både SF og De Radikale til AdvokatWatch, at de ville have domstolenes økonomi med i forhandlingerne om en politireform. Nogenlunde samme melding kommer de to partier med over for Ritzau i dag.

Anklagere: Kort tid til ambitiøst mål

Anklagemyndigheden står i regeringens udspil til at få øget budgettet fra 51 mio. kr. i år til 133 mio. kr. i 2024. Den tilførsel er Line Scharff isoleret set tilfreds med, men hun savner samtidig mere specifikke meldinger i forhold til, hvad pengene skal bruges på.

"Anklagemyndigheden er mange ting, så spørgsmålet er, hvad det bliver udmøntet i. Og der er det vigtigt for os, at det bliver udmøntet i konkrete medarbejderressourcer. Det er dér, behovet er," siger Line Scharff.

Anklagemyndigheden har længe været presset af voksende sagsbunker og et stressende arbejdsmiljø, og derfor falder ressourcetilførslen på et tørt sted.

"Styrkelsen af anklagemyndigheden skal også være med til at mindske arbejdspresset i anklagemyndigheden og imødegå Arbejdstilsynets kritik af arbejdsforholdene," skriver regeringen i sit udspil.

Men Line Scharff er skeptisk i forhold til, om flere midler vil medføre mindre arbejdspres.

For det første står politiet også til at blive styrket, hvilket vil sende flere sager til anklagemyndigheden. Og for det andet kommer pengene med en forventning fra regeringen om, at sagsbunken bliver reduceret med cirka 8000-9000 sager årligt fra 2021. Det svarer til en reduktion i sagsbunken på 40-45 pct. i 2024.

"Det er et ambitiøst mål. Og det er fair nok, at regeringen har det. Men vi kommer jo nok til at skulle måles på det, og det kræver virkelig, at vi får tilført ressourcerne med det samme," siger Line Scharff og tilføjer:

"Det er over en kort årrække. Det er allerede i 2024, vi skal leve op til det mål. Og når man tilfører ressourcer i anklagemyndigheden, går der noget tid, før man ser det fulde potentiale, for de nye folk skal læres op og så videre."

Regeringen har fire overordnede punkter i sit politiudspil. Ud over en kortere sagsbehandlingstid igennem en styrkelse af anklagemyndigheden vil regeringen oprette 20 nye nærpolitienheder, decentralisere beslutninger ved at halvere Rigspolitiet og styrke indsatsen mod kompliceret kriminalitet med en ny national efterforskningsenhed.

 

Regeringen vil styrke anklagemyndigheden med politireform

Anklagere står ofte alene i retten over for flere forsvarere

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier