To advokater lander i direktørjob efter stoledans

Erhvervsorganisation Tekniq må sadle om, fordi ny underdirektør er vendt om i døren til fordel for andet topjob. Som erstatning henter Tekniq advokat hos Gorrissen Federspiel.
Linda Nordstrøm Nissen (tv.) bliver underdirektør i Tekniq, mens Maria Rygaard får en direktørpost hos IDA. | Foto: PR
Linda Nordstrøm Nissen (tv.) bliver underdirektør i Tekniq, mens Maria Rygaard får en direktørpost hos IDA. | Foto: PR

Der har været gang i stoledansen for at få nye direktører på plads hos erhvervsorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne og ingeniørforeningen IDA.

Tilbage i november meldte Tekniq ud, at erhvervsorganisationen havde hentet advokat Maria Rygaard til en nyoprettet stilling som underdirektør for overenskomster og jura.

Hun skulle efter planen skifte fra IDA, hvor hun var rådgivningschef. Men i sidste time kastede IDA et modtilbud på bordet i form af en stilling som direktør for jura og arbejdsvilkår. Det kunne hun ikke modstå, for det er "et drømmejob", skriver Maria Rygaard på Linkedin.

Dermed har Tekniq været nødt til at gå på underdirektørjagt igen og har nu fået Linda Nordstrøm Nissen på kornet.

Hun skifter fra en stilling som advokat hos Gorrissen Federspiel, hvor hun ifølge sin Linkedin-profil kun nåede at være i tre måneder.

Inden da har hun blandt andet været vicedirektør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og overenskomstchef i Dansk Byggeri.

Som underdirektør for overenskomster og jura bliver hun chef for omkring 20 medarbejdere og bliver samtidig en del af ledergruppen, skriver Tekniq i en pressemeddelelse.

Jurist bliver underdirektør i brancheorganisation

Vækst får forsikringsselskab til at forfremme jurist til direktør

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også