Ny undersøgelse peger på fortsat stort arbejdspres hos anklagemyndigheden

En ny undersøgelse viser, at blandt andre jurister i det offentlige hver uge har overarbejde, de ikke bliver kompenseret for. Det er særligt juristerne i politi- og anklagemyndigheden, der udsættes for et stort arbejdspres.
Værst står det til i departementerne, styrelserne og for juristerne i politi- og anklagemyndigheden, hvor hver tiende har fem-seks timers overarbejde om ugen, som de ikke bliver kompenseret for, viser undersøgelse fra Djøf. | Foto: Colourbox
Værst står det til i departementerne, styrelserne og for juristerne i politi- og anklagemyndigheden, hvor hver tiende har fem-seks timers overarbejde om ugen, som de ikke bliver kompenseret for, viser undersøgelse fra Djøf. | Foto: Colourbox

Over halvdelen af de fuldmægtige og konsulenter, der er i den offentlige sektor, lægger hver uge ekstra timer, som de ikke bliver kompenseret for, skriver Djøfbladet på baggrund af en ny undersøgelse fra Djøf.

Værst står det til i departementerne, styrelserne og for juristerne i politi- og anklagemyndigheden, hvor hver tiende har fem-seks timers overarbejde om ugen, som de ikke bliver kompenseret for. Det skyldes ifølge undersøgelsen, at der er for mange opgaver til almindelig 37-timers-arbejdsuge.

"Vi er blevet for få hænder i forhold til et stigende antal sager, og vi har gennem længere tid haft et problem med blandt andet work-life-balancen. Men vi håber på, at der nu endelig er politisk vilje til at gøre noget ved underbemandingen," siger Line Scharf, formand Foreningen af Offentlige Anklagere, til Djøfbladet.

Konsekvenserne er blandt andet, at flere bliver stressede og psykisk nedslidte, skriver mediet.

Arbejdstilsynet var sidste år på banen med et påbud til anklagemyndigheden ved Station Bellahøj på grund af dårligt arbejdsmiljø. Det var anden gang på under et år, at anklagemyndigheden ved Københavns Politi fik et påbud fra Arbejdstilsynet.

Der har været gang i svingdøren hos anklagemyndigheden, hvor kun hver anden jurist er tilbage efter fem år, skrev A4 Medier i sommeren 2019.

Partierne på Christiansborg er i øjeblikket ved at forhandle om en ny politiaftale, hvor regeringen har lagt op til at tilføre politiet og anklagemyndigheden 792 mio. kr. frem mod 2024.

Tilsyn påpeger stort pres på anklagere i København

Jurister flygter fra myndighed: Kun hver anden er tilbage efter fem år

Frustrerede anklagere: Massivt arbejdspres svækker retssikkerheden

Fejl hos anklagemyndighed udløser atter milde hashstraffe 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også