AdvokatWatch

Advokat stifter rådgivningstjeneste med gymnasiekammerat

En advokat og en tidligere folkeskolelærer har oprettet en rådgivningsplatform, hvor de tilbyder videorådgivning i skilsmissesager.

I løbet af 2020 forventer de to at udvide rådgivningen til også at inkludere råd og vejledning inden for andre familieområder. | Foto: Pexels

Advokat Louise Bomholtz er gået sammen med gymnasiekammeraten Peter Roed om at stifte platformen Familiebroen.dk, hvor de tilbyder videorådgivning i skilsmissesager og sager om børn. Det skriver Sjællandske Medier.

Louise Bomholtz er advokat og partner i advokatfirmaet BFA Law, hvor hun blandt andet rådgiver inden for familie- og arveret. Peter Roed er derimod uddannet lærer og har arbejdet som folkeskolelærer i en årrække, fremgår det af Familiebroens hjemmeside.

I 2017 stiftede han rådgivningsfirmaet Kriseramt Far, hvor han rådgiver fædre inden for skilsmisseområdet.

"Jeg er ikke advokat, jeg er rådgiver og partsrepræsentant i Familieretshuset og kommunen. Og Louise har så den anden del, hvor hun er i retten. Vi ville lave videoer, og det blev endnu mere oplagt i forbindelse med covid-19, hvor folk ikke mødes, for så er det bare en bonus, at folk kan få hjælp på denne måde," siger Peter Roed til mediet.

Både Roed og Bomholtz er desuden uddannede mediatorer. Familiebroen har kontor i Lyngby. I løbet af 2020 forventer de to at udvide rådgivningen til også at inkludere råd og vejledning inden for andre familieområder.

Advokat tilbage i branchen efter afstikker: "Det ligger i mit DNA at være advokat"

Familieretsadvokat tog springet fra politibetjent til jurastuderende som 35-årig 

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier