AdvokatWatch

Ny redaktør på AdvokatWatch

AdvokatWatch udnævner ny redaktør fra egne rækker.

Steffen Moses er ny redaktør på AdvokatWatch. | Foto: Jan Bjarke Mindegaard/Watch Medier

Steffen Moses, 35 år, skal som ny redaktør fortsætte udviklingen af AdvokatWatch, der de seneste to år har positioneret sig som Danmarks førende erhvervsmedie inden for advokatbranchen.

Han er uddannet journalist fra RUC med speciale i datajournalistik og har gennem flere år arbejdet som fast reporter og freelancer på en række medier, herunder Børsen og Ekstra Bladet. På Watch Medier har han været journalist på FinansWatch og PolicyWatch.

"Steffen har et indgående kendskab til erhvervsjournalistik og Watch Mediers koncept med fokus på uafhængig, fair og kritisk journalistik. Det gør ham til den rette redaktør til at tage AdvokatWatch videre," siger redaktionschef Henrik Tüchsen, Watch Medier.

Steffen Moses afløser Signe Ferslev, der har søgt nye udfordringer uden for Watch Medier.

AdvokatWatch er en del af Watch Medier, der ejes af JP/Politikens Hus. Watch Medier udgiver ud over AdvokatWatch også nichemedierne EjendomsWatch, EnergiWatch, FødevareWatch, MedWatch, MediaWatch, FinansWatch, ShippingWatch, ITWatch, AgriWatch, CleantechWatch, PolicyWatch og AMWatch.

Mere fra AdvokatWatch

Fond tog risikoen med stort ejendomsprojekt – formandens søn står til gevinst

Fond med advokater i spidsen har investeret millioner i stort byudviklingsprojekt ved Roskilde, hvor formandens søn står til at få del i afkastet. Bestyrelsen er inhabil, og fondens overlevelse er i fare, lyder det i ekstern juridisk vurdering, som fonden har fået lavet. Vurderingen bliver "taget meget alvorligt," siger direktør og bestyrelsesmedlem.

Advokatguiden ansætter ny direktør

Den nordiske platform Advokatguiden, der giver mulighed for at sammenligne advokater, har fået ny direktør. Firmaet sigter nu efter international udrulning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier