AdvokatWatch

Tidligere forsvarsadvokat med markante klienter er død

Tidligere forsvarsadvokat, dr.jur. Jesper Berning, som bl.a. blev kendt for at forsvare Mogens Glistrup, Jan Bonde Nielsen og Kurt Thorsen, er afgået ved døden.

Jesper Berning er afgået ved døden. Foto: Pr-foto

Den 75-årige tidligere forsvarsadvokat Jesper Berning er afgået ved døden, skriver Berlingske.

Han blev bl.a. kendt i offentligheden, fordi han forsvarede den nu afdøde stifter af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup og erhvervsmanden Jan Bonde Nielsen, som han fik frikendt for mandatsvig ved Københavns Byret.

Derudover var han også forsvarer for byggematadoren Kurt Thorsen i PFA-skandalen i slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne.

Han har tidligere begrundet sit forsvar i de højt profilerede sager som noget, han gjorde, fordi han ikke kunne lide at se folk blive uretfærdigt behandlet.

Jesper Berning, som var dr.jur., deponerede i 2001 sin advokatbestalling i protest over en højesteretsdom, og han var kendt for ikke at være bange for at blande sig i den offentlige debat.

Bl.a. har han sendt bredsider afsted mod politikere, Bagmandspolitiet og Højesteret, fordi han mente, de manglede indsigt.

På kundefronten var han ej heller bange for at dele verbale øretæver ud, da han kritiserede Danske Bank, som var klient hos ham, for bankens rolle i forsikringsselskabet Hafnias kollaps.

Jesper Berning efterlader sig hustru og tre børn.

Forsvarsadvokat Peter Hjørne er død

Nekrolog: Advokaten, der ville tage selv Djævelen i forsvar

Relaterede

advokatwatch trial

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier