Ny landsdommer og to byretsdommere har fået navne
Mette Lyster Knudsen, som i dag er dommer i Retten i Glostrup, er blevet indstillet som ny dommer ved Østre Landsret.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dommerudnævnelsesrådet.
Mette Lyster Knudsen har tidligere i sin karriere bl.a. været anklager hos Københavns Politi, vicepolitidirektør i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi samt administrationschef hos PET.
Men det er ikke kun Mette Lyster Knudsen, som rådet har indstillet til en ny stilling.
Bl.a. er Jakob Friis Nolsø, specialkonsulent i Justitsministeriet, blevet indstillet som ny dommer ved Retten i Glostrup, mens Peter Hageman Christensen, der i dag er dommer i Retten i Sønderborg, er blevet indstillet som ny dommer ved Retten i Kolding.
Derudover er der blevet indstillet kandidater til seks stillinger som konstitueret landsretsdommer i Østre Landsret, to stillinger som konstitueret landsretsdommer ved Vestre Landsret samt fire stillinger som konstitueret byretsdommer.
En række dommere indstillet til ledige stillinger
Flere dommere indstillet til nye stillinger
Statsadvokat hos Rigsadvokaten indstillet som ny landsdommer
Relaterede artikler:
Flere dommere indstillet til nye stillinger
For abonnenter