Advokatfirma i Silkeborg hyrer landbrugsadvokat
Advokatfirmaet Brockstedt-Kaalund, der har kontorer i Silkeborg og København, har for nylig valgt at styrke advokathusets team med speciale i landbrugsret ved at ansætte advokat Martin Baymler Thomsen. Det skriver Midtjyllands Avis.
Martin Baymler Thomsen bliver en del af et team inden for landbrugsret bestående af to advokater og tre advokatsekretærer på kontoret i Silkeborg, skriver mediet.
Her vil han primært komme til at beskæftige sig med landbrugskonkurser, generel landbrugsret og fast ejendom inden for landbrug.
Den nyansatte advokat har i flere år arbejdet ved blandt andet en landboforening som jurist og afdelingsleder. Martin Baymler Thomsen fik sin advokatbestalling i 2016.
Brockstedt-Kaalund yder rådgivning til virksomheder inden for alle dele af erhvervsretten og har 65 medarbejdere ansat heraf knap 30 jurister, fremgår det af firmaets hjemmeside.
Relaterede artikler:
Jurist indtager toppen af dansk landbrug
For abonnenter