Fynsk advokatfirma forbereder generationsskifte med ny partner

Som et naturligt led i et glidende generationsskifte har AdvokatFyn fra 1. juli fået nye partner i ejerkredsen. Den nye indehaver er 36-årige Maria Erlang Schaumann, der siden 2016 har været advokat i de sydfynske advokatfirma.
Det fremgår af en nyhed på advokatfirmaets hjemmeside.
Maria Erlang Schaumann kom til selskabet fra odenseanske Atlas-Ellebye Advokater, hvor hun var siden 2012.
Mens konsollideringsbølgen ruller ind over det fynske advokatlandskab, undgår man hos AdvokatFyn helst at slå sig sammen med større kontorer i Odense for at sikre et generationskifte.
"Det er glædeligt, at vi kan se, at vore bestræbelser på at sikre et løbende generationsskifte stille og roligt tager form. Vi ser mange af vores kollegaer fusionere med større odenseanske kontorer for at sikre et generationsskifte. Vi ønsker at blive ved med at have vores base i det sydfynske," udtaler partner i AdvokatFyn Thomas Hess Petersen.
AdvokatFyn blev dannet i 2015 som en fusion af advokatfirmaet Gottshau & West, Knudsen og Guldbrandt og Advokaterne Codanhus, der alle havde base i Svendborg.
Thomas Hess Petersen peger på, at den daværende fusion var en fremsynet handling, der i dag sikrer et glidende generationsskifte.
"Vores nuværende størrelse har gjort, at vi kan tiltrække yngre kræfter," pointerer han.
Maria Erlang Schaumann er specialiseret inden for familieret og fast ejendom.
AdvokatFyn tæller i dag 35 medarbejdere herunder 13 advokater.
Personalesager trækker fynsk advokatkontor i minus
Managing partner i Focus Advokater lægger op til flere fusioner
Fyns største advokatfirma fusionerer sig større
Efter splittelse af stort advokatfirma: Det har været lærerigt, men ikke sjovt
Relaterede artikler:
Fyns største advokatfirma fusionerer sig større
For abonnenter