AdvokatWatch

Den første sorte kvinde er taget i ed i USA's højesteret

Ny højesteretsdommer har flere gange sagt, at hun ville vælges på kompetencer, og ikke fordi hun er sort.

Ketanji Brown Jackson blev i april godkendt til at overtage ledig plads i USA's højesteret. | Foto: HANDOUT/AFP / US Supreme Court

Ketanji Brown Jackson er torsdag blevet taget i ed som ny højesteretsdommer i USA.

Dermed er der blevet skrevet amerikansk historie, da hun bliver den første sorte, kvindelige højesteretsdommer.

I næsten to århundreder var den magtfulde institution fuldstændigt domineret af hvide mænd.

I april blev Ketanji Brown Jackson godkendt af Senatet til at overtage pladsen med stemmerne 53-47. Kun tre Republikanere stemte for.

Hun overtager pladsen fra den 83-årige liberale dommer Stephen Breyer, der har trukket sig fra posten på grund af sin alder.

Ketanji Brown Jackson vil slutte sig til de liberale dommere i højesteret. Men det vil ikke ændre styrkeforholdet mellem liberale og konservative. Seks dommere betragtes som konservative. Tre som liberale.

Brown Jackson har siden 2021 siddet som dommer på en appeldomstol i District of Columbia. Før det var hun distriktsdommer i otte år.

Hun har også tidligere arbejdet for afgående højesteretsdommer Stephen Breyer.

USA’s præsident, Joe Biden, varslede allerede ved sin valgkamp forrige år, at han ville indsætte den første sorte, kvindelige dommer i den amerikanske højesteret.

Ketanji Brown Jackson har flere gange udtrykt, at Senatet skulle godkende hende på baggrund af hendes kompetencer.

Noget hun gentog i marts, da hun ved en afhøring i Senatet som en del af valgprocessen skulle forhøres.

”Ulig mine forældre, der mødte så mange barrierer, da de voksede op, var vejen ryddet for mig: Hvis jeg arbejdede hårdt og troede på mig selv, kunne jeg i min tids USA gøre, hvad jeg ville, og blive den, jeg ønskede at blive,” har hun sagt.

Ketanji Brown Jackson er den 116. højesteretsdommer til at blive taget i ed. Hun er den sjette kvinde og den tredje sorte til at varetage embedet, der har eksisteret siden 1789.

USA’s senat vælger sort kvinde som højesteretsdommer

Elitejuristen fra Harvard gennemgik ”verdens hårdeste jobsamtale”

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

Ugen bød på historier om kammeradvokatordningen, iværksættere og historisk stor svindelsag. Den sluttede af med et indblik i det opgør om udbyttesagen, der venter i Højesteret i næste uge.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier