Advokat: Virksomheder søger rådgivning om mulig russisk nationalisering

Rusland har truet med at nationalisere vestlige virksomheder, og det har fået danske virksomheder til at søge juridisk rådgivning, fortæller partner i Plesner.
Ecco har valgt at blive i Rusland trods landets krig i Ukraine. Forklaringen har været, at man vil beskytte sine ansatte samt forhindre en mulig statslige overtagelse af aktiver. | Foto: PR / Ecco
Ecco har valgt at blive i Rusland trods landets krig i Ukraine. Forklaringen har været, at man vil beskytte sine ansatte samt forhindre en mulig statslige overtagelse af aktiver. | Foto: PR / Ecco

Rusland barsler med en kommende lov om ekspropriering af ejendom og aktiver fra virksomheder, der kommer fra fjendtlige lande. På den baggrund har danske virksomheder henvendt sig på advokatkontorerne, fortæller Jimmy Skjold Hansen, advokat og partner i Plesner, til Børsen.

”Danske virksomheder søger nu også rådgivning om konsekvenserne af russisk nationalisering. Fordi et juridisk grundlag for nationaliseringer er på vej,” siger han til avisen.

Advokaten vil ikke sætte navn på de virksomheder, der har henvendt sig, men en række selskaber er blevet i landet, bl.a. af frygt for mulig statslig overtagelse. Det gælder bl.a. Rockwool og Ecco.

Jimmy Skjold Hansen minder desuden om, at russisk nationalisering ikke er et nyt fænomen. Siden 1996 har der været mindst 26 sager, hvor Rusland har foretaget en ekspropriation uden at kompensere ejerne, siger han. De fleste af sagerne er efterfølgende blevet vundet af sagsøgere ved internationale voldsgiftsretter.

Sanktioner kan udvikle sig til juridiske hundeslagsmål

Danske advokater og revisorer dumper russiske kunder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også