De seneste års reformer af Polens retsvæsen har været en kilde til flere konflikter med EU.

Tirsdag påpeger EU-Domstolen igen i en afgørelse, at der kan være problemer med udnævnelser af højesteretsdommere, som ifølge kritikere af reformerne er blevet for politiske.

I en afgørelse slutter EU-Domstolen, at "de successive ændringer af den polske lov om det nationale domstolsråd kan udgøre en tilsidesættelse af EU-retten".

Hvis Polens øverste forvaltningsdomstol når frem til dette, "forpligter princippet om EU-rettens forrang den nationale ret til at undlade at anvende de pågældende ændringer".

Det vil sige, at Polen i givet fald skal vende tilbage til en procedure, der blev brugt før reformerne. Men altså kun på det specifikke område, som sagen omhandler. Ikke hele reformen.

Det er fem polske dommere, som har anbragt sagen for forvaltningsdomstolen i Polen. Den har så sendt spørgsmål videre til EU-Domstolen i Luxembourg.

Dommerne er utilfredse over at miste retten til at appellere afvisninger af deres kandidaturer til højesteret.

Det udspringer af de polske retsreformer, som er gennemført over de seneste år i Polen anført af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

Den konkrete sag stammer fra august 2018, da fem polske dommere blev afvist af Det Nationale Domstolsråd til poster ved højesteret. I stedet blev andre kandidater valgt til disse.

De fem afviste anlagde så sag ved den polske forvaltningsdomstol. Denne konstaterede, at de fem med reformen i realiteten også havde mistet muligheden for at klage over eller anke et afslag.

Den sendte sagen til EU-Domstolen, og i 2019 blev den polske lov ændret igen. Herefter blev dommere helt frataget mulighed for at klage, hvis de var blevet afvist.

Forvaltningsdomstolen blev desuden ifølge EU-Domstolen de facto frataget muligheden for at tage stilling til sager af den type.

Derfor bad forvaltningsdomstolen EU-Domstolen afgøre, om dette kunne være i strid med EU-retten.

EU-Domstolens kommer blandt andet frem til, at "sådanne ændringer kan føre til, at disse dommere ikke fremstår som uafhængige og upartiske, hvilket kan skade den tillid, som domstolene skal indgyde borgerne i et demokratisk samfund og en retsstat.".

I 2017 foreslog den polske regering en ændring af proceduren for sammensætningen af Den Nationale Domstolsråd.

Ifølge den skulle 15 af rådets 25 medlemmer vælges af parlamentet i stedet for af to dommerforeninger.

Det har flere polske dommere og EU-Kommissionen kritiseret. De siger, at udnævnelserne kan blive politiske. Det er i strid med princippet om magtens tredeling.

Lektor forudser øget pres på domstolene efter polsk præsidentvalg

ECB-dom kan få vidtrækkende konsekvenser for retstilstanden i EU