AdvokatWatch

20.000 sager om coronaforbrydelser er på vej i Tyskland

Tyske anklagere har ganske travlt med coronasager. Tusindvis skal behandles frem mod næste år.

Tyske advokater og domstole får travlt med coronasager. Foto: Claus Bonnerup

Offentlige anklagere i Tyskland behandler for tiden sager om omkring 20.000 coronarelaterede forbrydelser.

Det skriver avisen Die Welt.

Forbrydelserne handler blandt andet om forfalskede mundbind, misinformation på nettet, falske ansøgninger om adgang til coronahjælp og forfalsket medicin.

Det oplyser formand for den tyske dommerforening, DRB, Sven Rebehn til Die Welt.

Ifølge DRB kan det vare indtil et godt stykke ind i næste år, før retssystemet har fået behandlet alle sagerne.

De fleste af sagerne handler om svindel med støtte fra coronahjælpepakker i foråret. Pakkerne ophørte 31. maj.

Med over 7500 sager om svindel i delstaten Nordrhein-Westfalen er det klart den delstat med flest sager, viser en rundspørge, som dommerforeningen har foretaget.

Berlin og Bayern følger efter med over 4500 og 2200 coronarelaterede sager, som er endt hos offentlige anklagere.

Ifølge dommerforeningen er mere end 6000 af den slags sager nået til administrative domstole siden marts.

Også i Danmark er der kendte tilfælde af svindel med hjælpepakker.

Umiddelbart findes ikke et offentligt tilgængeligt overblik, der svarer direkte til det tyske.

Men 5. oktober lød det fra Bagmandspolitiet, at der i alt var kommet 128 anmeldelser om bedrageri med relation til hjælpepakkerne. Sagerne handler om næsten 43 millioner kroner i alt.

Langt de fleste af de sager drejer sig om forsøg på svindel. Kun en mindre del af beløbet er faktisk blevet udbetalt, fremgår det. I alt er 7,6 millioner kroner blevet beslaglagt.

Langvarige coronaslagsmål i retten truer virksomheder – advokat savner lynløsning

Justitsministeren om juristers kritik af coronalove: "Let at være mandagstræner"

Relaterede

advokatwatch trial

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier