AdvokatWatch

Coronavirus kan føre til mere arbejde for advokater

Coronavirussen rammer virksomhederne på pengepungen, og derfor forventer advokater med speciale i rekonstruktion, at de får mere at lave.

Coronavirussen forventes at give travlhed i afdelingerne for rekonstruktion. Foto: Flavio Lo Scalzo/REUTERS / X06609

Den meget omtalte coronavirus vil ikke kun komme til at påvirke flere menneskers helbred, den forventes også at smitte af på mange virksomheders økonomi.

Hvis virksomhederne først begynder at skrante, kan det betyde øget arbejde for advokater inden for insolvens- og rekonstruktionsafdelinger, fortæller flere advokater til branchemediet Law.com.

"Selv hvis vi så enden på coronavirusen i morgen, vil der stadig være en stor effekt som følge af virussen, som holder de internationale firmaer travlt beskæftiget. Vinderne i dette vil være dem med kompetencer inden for rekonstruktion og litigations, mens taberne vil være dem inden for M&A," siger en advokat specialiseret i rekonstruktion til Law.com.

Som tidligere beskrevet har flere internationale advokatfirmaer ændret rejseplaner, genovervejet konferencer og aflyst møder med klienter på grund af coronavirussen.

Coronavirus får advokatfirmaer til at aflyse møder og ændre rejseplaner

International undersøgelse: Advokater melder om angst og depression

Relaterede

advokatwatch trial

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier