AdvokatWatch

PWC-partnere får største udbetaling i ti år

Britiske partnere i rådgivningsvirksomheden PWC får den største løncheck i ti år. Dermed følger de efter konkurrenterne fra Deloitte, hvor partnerne ligeledes har fået et løn-boost.

Foto: Danish Siddiqui/Reuters/Ritzau Scanpix

De er blevet kritiseret for både dårligt arbejde og konkurrencefordele, men de britiske partnere i verdens fire største revisionsvirksomheder formår alligevel at tjene penge som aldrig før. 

Det viser de seneste regnskabstal fra PWC ifølge det britiske medie Financial Times.

Mere end 900 ejerpartnere, som deler overskudet i britiske PWC, får gennemsnitligt udbetalt 765.000 pund, svarende til 6,5 millioner kroner, for perioden år til juni. Det er det største beløb i ti år og svarer til 7 procent mere end samme periode sidste år, hvor beløbet lød på 712.000 pund, eller 6 millioner kroner.

Tidligere på måneden kom Deloittes britiske ben ud med tal, der viste samme tendens. Her lød udbetalingen til ejerpartnerne på 882.000 pund, eller 7,2 millioner kroner, hvilket også er den højeste partnerudbetaling i ti år.

Deloitte vil uddanne sine egne advokater i Storbritannien

Topchefer markant mere sultne efter opkøb 

PWC vil bide skeer med konsulenthuse som McKinsey, BCG og Bain 

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier