
Jagtområde under Christian den 4', henrettelsesplads og losseplads på Amager er nogle af de tidligere aktiviteter, der nu skal blive til en ny bydel i København. "Vejlandskvarteret" bliver navnet, og i den skal 2000 boliger på 219.000 etagemeter opføres – heraf bliver 1500 private udlejningsboliger og 500 almene boliger.
Det skriver Pensiondanmark, der i selskab med By & Havn står bag projektet, i en pressemeddelelse. De næste ti år vil projektselskabet udvikle den nye bydel, som bliver det fjerde og sidste bykvarter i Ørestad.
"Vi har mærket en stor interesse for at bidrage til udviklingen af dette område, og vi kan se, at bæredygtighed og natur vægtes højt. Her bliver der virkelig mulighed for at få afprøvet de bæredygtige tanker og udtryk og vise, at Danmark er helt i front – både når det kommer til arkitektur, men også i forhold til bæredygtige løsninger i samspil med naturen," udtaler Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, i meddelelsen.
Advokatfirmaet Bruun & Hjejle har bistået udviklingsselskabet By & Havn i forbindelse med etableringen af joint venture-samarbejdet med Pensiondanmark, oplyser Bruun & Hjejle på Linkedin.
Det forventes, at byggeriet af kvarteret kan gå i gang i 2021, når lokalplanen for området er vedtaget.
Plesner og Accura bistår i handel med boligudvikler
Kromann Reumert, Bruun & Hjejle og Bird & Bird bistår i milliardhandel med Mastercard
International investor foretager dansk milliardopkøb med hjælp fra Bruun & Hjejle