AdvokatWatch

Magic circle-firmaer har rådgivet om Googles rekordbøde

Flere af de helt store internationale advokatfirmaer har været involveret i EU-Kommissionens rekordsmæk på 32 mia. kr. til Google.

Foto: /ritzau/AP/Marcio Jose Sanchez

Da EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen onsdag uddelte en rekordbøde til Google, var det med flere af de helt store internationale advokatfirmaer på sidelinjen.

Ifølge Legal Week har både Clifford Chance, Cleary Gottlieb Steen & Hamilton and Allen & Overy været involveret i sagen, der udløste en bøde til Google på 4,34 mia. euro, svarende til 18 mia. kr., for misbrug af sin dominans med det mobile styresystem Android. Bøden er den hidtil største af sin slags.

Cleary Gottlieb Steen & Hamilton har været hovedrådgiver for Google med et team i London og i Bruxelles ført an af konkurrencepartnerne Nicholas Levy og Thomas Graf.

Allen & Overy, der tilhører den såkaldte Magic Circle, har ligeledes stået på Googles side, men afviser overfor Legal Week at give yderligere detajler om sin rolle i sagen.

På den anden side har Magic Circle-firma Clifford Chance rådgivet Fairsearch, som var den første, der klagede til EU-Kommissionen om konkurrencespørgsmålet i forhold til Google. Fairsearch er en gruppe af organisationer og virksomheder, der overvåger konkurrence i søgninger online og på mobilen.

Google har efterfølgende udtalt, at de vil anke EU-Kommissionens bøde.

Advokatkæmpe får hård kritik for at nægte at tale om Ruslands-forretninger

Topadvokater beskyldes for at klemme penge ud af byggekollaps

Britisk advokatfirma: Bøder til advokater, der bogfører mindre end seks timer om dagen

Magic circle-firmaer rådgiver i storfusion mellem britiske supermarkeder  

Partnere i britisk kæmpe knurrer over ventet fusion med amerikanere 

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier