Partnere splittede over topboss' exit efter 'seksuel kommunikation'

Over 40 pct. af partnerne i en rundspørge mener ikke, "kommunikation af en seksuel karakter" med en kvinde skulle have sendt topchef Bill Voge fra advokatfirmaet Latham & Watkins ud i kulden.
Over 40 pct. af de adspurgte partnere i en rundspørge mener Bill Voge,, tidligere topchef i veredens næststørste advokatfirma, Latham & Watkins, skulle have lov at fortsætte i firmaet trods afsløringer af 'seksuel kommunikation' | Foto: Latham & Watkins
Over 40 pct. af de adspurgte partnere i en rundspørge mener Bill Voge,, tidligere topchef i veredens næststørste advokatfirma, Latham & Watkins, skulle have lov at fortsætte i firmaet trods afsløringer af 'seksuel kommunikation' | Foto: Latham & Watkins

Det var det rigtige træk, at Bill Voge trak sig som topchef for verdens næststørste advokatfirma, Latham & Watkins, efter at han var blevet afsløret i at have haft "kommunikation af en seksuel karakter" med en kvinde online. Det mener 52 pct. af ca. 100 partnere i en rundspørge gennemført af branchesitet Legal Week.

Men samtidig mener over 40 pct., at Voge, der som følge af sagen forlod Latham & Watkins efter 35 år, skulle have haft lov til at fortsætte i firmaet.

"Manden bander ikke engang. Jeg har meget svært ved at tro, at situationen var så alvorlig, at det var nødvendigt så kontant at sparke ham ud af det firma, han har været med til at opbygge. Pendulet er svinget for langt," lyder et svar fra en partner, der angiver at have arbejdet for Voge.

"Ikke passende for firmaets leder"

I marts indrømmede Voge at have haft "kommunikation af en seksuel karakter" med en kvinde, han havde mødt online.

“Voges adfærd involverede ikke firmaet, dets klienter eller personale. Voge deltog i opfølgende adfærd i forhold til sagen, og mens ledelsen konkluderer, at adfærden ikke er ulovlig, så er den ikke passende for firmaets leder," hed det i en udtalelse fra Latham & Watkins om Voges exit fra firmaet.

Ifølge websiden Law360 kontaktede Voge i første omgang kvinden for at sætte hende i forbindelse med en kristen bevægelse, som Voge har siddet i bestyrelsen for, og som blandt andet hjælper mænd med at modstå "fristelse". Siden fik kommunikationen dog en mere seksuel karakter, og det endte med, at kvinden kontaktede Latham & Watkins og Voges familie.

"Jeg har svigtet firmaet"

"Min adfærd lander langt under de personlige og professionelle standarder, jeg har forsøgt at opretholde gennem hele min karriere. Min skuffelse over mig selv bliver kun mere akut, fordi denne brist ikke repræsenterer, hvem jeg er, og hvad jeg tror på, og fordi jeg har svigtet firmaet og dets mennesker," hed det i en meddelelse fra Bill Voge.

En række af verdens største advokatfirmaer, bl.a. Latham & Watkins, Linklaters, Baker McKenzie og Dentons, er de seneste måneder blevet ramt af sager om seksuelle overgreb. Sagerne har kostet højtstående partnere jobbet og stillet spørgsmål ved firmaernes evne og vilje til at slå ned på advokater, der ikke overholder retslingslinjerne.

Sex-sager skæmmer internationale advokatkæmper 

Adokat skal forklare fortrolighedsklausul i Weinstein-sag 

Advokatkæmpe ansætter konkurrent til at undersøge sag om seksuelt overgreb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også